Gratisaviser – Nej tak!

Gratisaviserne er og bliver en pest. De kommer ind ad brevsprækken og det eneste jeg gør med dem er at slæbe dem direkte ned i papircontaineren. Hvorfor pokker kan jeg ikke slippe for det skrammel? Hvem har bestemt, at jeg hver weekend skal belemres med Søndagsavisen og hver onsdag med hele to lokalsprøjter fra Vanløse, hvor den største nyhed er et butikstyveri og/eller et vejarbejde.

For at undgå Metro og Urban og Nyhedsavisen løber jeg, de morgener, jeg tager metroen til arbejde, spidsrod for at undgå uddelerne på stationen. Tager jeg metroen hjem fra arbejde, skal jeg kæmpe om et sæde med en stak lasede aviser. Jeg ekspederer dem ned på gulvet til alle de andre lasede eksemplarer, og til sidst kommer der en underbetalt medarbejder og samle dem alle sammen i en sort sæk. Hvorfor kan passagererne ikke selv tage deres skrald med sig?

De omtalte udgivelser har ingen journalistisk værdi, ingen holdninger eller meninger. Det er 20 sider meningsløse reklamer og Ritzaunyheder. Fri os fra det bras, og skån miljøet. Og så kan man spørge sig selv, hvorfor de overhovedet findes. Fordi folk læser dem. Det er beskæmmende, at det intellektuelle niveau ikke rækker længere. Boykot dem nu!

Sprogforbistringer

Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang
Tekst: Edvard Lembcke, 1859

“Vort modersmål er dejligt, det har så mild en klang,
hvormed skal jeg ligne og prise det i sang?
En højbåren jomfru, en ædel kongebrud,
og hun er så ung, og så yndig ser hun ud,
og hun er så ung, og så yndig ser hun ud!”

Man behøver ikke være medlem af DF, meget royal eller mere end 83 for at synes, at dansk er et fint lille sprog, som vi bør behandle pænt og prøve at beherske. Kategorien ‘Modersmål’ kommer til at handle sig om, hvad jeg synes, vi gør galt med vores sprog og her kommer eksempler på manglende beherskelse af sproget. Så håber jeg på ikke selv at kludre for meget i det.

Jeg går til sagen og lægger hårdt ud med noget, der er ved at blive en klassiker allerede: det er ordet ‘omkring‘, der synes at snige sig ind over alt! “Kan vi holde et møde omkring problemet?” (med vilje ikke ‘problematikken’) eller ‘Jeg skal udarbejde et notat omkring den danske tilstedeværelse i Irak’.

Jeg læste et sted, at det i virkeligheden er en meget gammel form, der atter bruges, og at det engang var korrekt, at bruge ‘omkring’, hvor andre i ganske mange år har brugt ‘om’. Første gang jeg selv blev opmærksom på ‘problematikken omkring’ ordet ‘omkring’, var da en vittig skribent fra dagbladet Politiken i starten af firserne skrev, at man da blot kunne forestille sig den britiske regering holde møde omkring Falklandsøerne. Betød det så, at de sad i hver deres lille nøddeskal og råbte fra ræling til ræling? Den har jeg moret mig meget over. Du får lige et lille kort, så kan du selv plotte bådene ind…

Nåh ja, og så er der selvfølgelig helt almindelige gammeldags problemer, der nu er blevet ophøjet til at være ‘problematikker‘. Det er lidt som om, de er finere, når de har fået de der ‘ikker’ på, men det hopper jeg nu ikke på.

Fremtid

‘Fremtiden interesserer mig umådelig meget, det er nemlig der, jeg skal tilbringe resten af mit liv’ skal Mark Twain have sagt – og jeg har det lige sådan. Selv om jeg er blevet meget voksen med egen altan, pensionsopsparing og notarpåtegnet testamente, hindrer det mig ikke i at tænke over, hvad jeg kunne tænke mig.

Jeg er utrolig glad for mit job i UM, men det hindrer mig ikke i at tænke over, hvad jeg kunne tænke mig at lave, når mit åremål udløber i april 2009.

Helt banalt kunne jeg tænke mig at leve af et eller andet med slægtsforskning, historie, formidling, computer, hjemmeside, undervisning i disse emner eller styring af projekter om disse emner. Sådan et job findes ikke, og det vil heller ikke blive slået op – så jeg skal selv skabe det. Nu er jeg ikke rigtig sælgertypen, der kan gå ud til en arbejdsgiver og sælge mine kompetencer, så jeg skal finde en anden metode. Gå selvstændig? Hrm… tjo, men hvor skulle kunderne komme fra?

En helt anden tanke: Det ville fantastisk at studere et par år på IT-universitetet, og at lære tingene fra bunden og rigtigt. Men realistisk set, så vil jeg aldrig nå de unge udviklere til sokkeholderne. Jeg kender et par af de gutter fra fx Datafagtekniker-uddannelsen, og de er bare så dygtige.

Næh vejen frem må være at finde nye udfordringer inden for det jeg kan i forvejen, men gerne på det historiske område.

Sankt Hans

Jeg bryder mig ikke rigtig om Sankt Hans. Det er der tre årsager til:

1. Jeg ser ingen grund til at fejre, at dagene langsomt bliver kortere igen, når jeg nu lige har tilbragt fem måneder i vintermørke med at vente på, at de atter blev længere
2. Der var engang heksene ikke var lavet af faster Annas gamle udslidte hverdagskjole og stoppet ud med halm og gjort så livagtig som muligt. Nej det var rigtige levende kvinder der led en grusom død i flammehavet.
3. Det er synd for de små dyr, der har bygget deres hjem og fået deres unger i det sammenstablede bål

Svært at lave en hjemmeside?

Af og til har jeg fået spørgsmålet, om jeg kunne holde kurser i at lave hjemmeside. Hver gang har jeg svaret nej, fordi jeg for det første mener, at der er mange, der er langt bedre til det end mig. Og for det andet, så er det ikke noget man lige sætter sig ned på en weekend og lærer.Det svarer til at spørge Troels Kløvedal, om han vil lære een at sejle, eller Ib Michael om han vil lære een at skrive gode bøger. De to kunne uden tvivl gøre det og gøre det godt, men et er søkort at forstå, et andet skib at føre.

At lave en hjemmeside er sådan en dejlig aldrig-færdig læreproces (derved ligner det slægtsforskningen). Den første side har man vel en særlig forkærlighed for, for tænk at man ved hjælp af notepadog lidt tastaturtryk i den rette rækkefølge kan skabe noget, der kan vises på det store Internet? Og andre mennesker kan se det lige med det samme, og man skal ikke en gang betale for at delagtiggøre verden i sine kreationer. Senere stiger ambitionsniveauet måske, nu skal siderne ikke længere være statiske men dynamiske – og endnu senere skal de måske også være rigtige og valideres i henhold til W3?

Har du tiden, lysten og nysgerrigheden og sidst – men ikke mindst – en historie at fortælle (siderne med tre billeder af familiens hund er nu lidt kedelige i længden), kan jeg anbefale dig at gå i gang – og her kommer weekenden ind igen: Jeg startede med et lille weekendkursus hos AOF/FOF eller hvem det nu var. 12 timers introduktion til de grundlæggende færdigheder, og så var jeg hooked. Det blev hurtigt til en temmelig gul side med et ur med tikkende visere – jeg var pavestolt, lige til jeg så siden i Firefox – det rene skrammel var det; det var på tide at lære at validere. Det var nemlig ikke Firefox, der viste siden forkert, men mig der kodede forkert (IE er så ‘venlig’ at bortfortolke fejlene).

I starten var det hele lidt svært, men sådan er det jo med alt nyt, det er deri udfordringen ligger! Når ingen ting ville, som jeg ville, og jeg syntes, jeg havde kontrolleret og set efter og været på Google osv. var der to venner i nøden: Per Agerbæk og Jørgen Farum Jensens site og endelig (og den burde måske have været nævnt først): html.dk, hvor man virkelig kan lære alt det basale.

Mit budskab til min ene læser er (i sær hvis du er en slægtsforsker på 50+): Skub budskabet ud over rampen, fortæl historien (for du har allerede skabt den ved mange hundrede timer på arkiverne, interviews med familien, besøg på slægtens lokaliteter, dit utrættelige detektivarbejde, din logiske tænkning og konstante opstilling af hypoteser, der er blevet afprøvet og fundet vægtige eller for lette), og del den med andre, og brug nettet, for det er her vi almindelige mennesker let kan fortælle. Tænk at vi lever i en tid, hvor man ikke skal være rig eller fin for at formidle, at man ikke behøver at kunne skrive en hel bog og at skulle aflevere den hos en bogtrykker og så er det hele færdigt og slut. Næh her er muligheden for konstante revisioner, tilføjelser og rettelser. Den konstante stræben efter det optimale har gode kår; perfektionisten kan boltre sig side om side med fortælleren.

Allier dig med en ven, et barnebarn, en nabo eller en kollega, hvis det hele er volapyk i starten, køb nogle af de små hæfter til en 100-mand eller der omkring. Der er meget viden i dem, og det er fortalt, så vi alle sammen kan være med. Jeg er kedelig og grundig, så jeg laver altid alle de små øvelser, der er – for det er en god måde at blive fortrolig med stoffet.

Grib dagen, grib nettet, grib mulighederne og slip din indre fortæller løs. Du har læserskaren på forhånd – for slægstforskerne er flittige netbrugere.

Børnefamilier

Det frie ord i den frie blog kan bruges til at placere det, man er irriteret over. Jeg giver det kategorien aversioner – her finder du regulært brok, så er det sagt (så er det også lettere at springe det over ) Jeg er træt af børnefamilier, fordi:

1. Forældrene lader børnene styre det hele og fylde det hele. Jeg synes, vi skal være her alle sammen, også de voksne
2. Regeringens valgkamp typisk er en lang leflen for børnefamilierne
3. De skal altid have de fedeste ferieuger
4. Jeg er rigtig godt misundelig over forældreorlov, omsorgsdage osv. osv.
5. Når chefen har en superhaster kl. 16:00, bliver den jo ikke afleveret inde hos lille dengses mor/far – næh, for de er jo gået inden SFO’en lukker
6. De har glemt, det var deres eget valg at blive forældre

I øvrigt: børn støjer og koster penge.

Godnat fra et “brokhoved”

Endnu en blog

I lang tid har jeg puslet med tanken om en ekstra blog, hvor jeg kan skrive mere ‘frit’ end jeg tillader mig at gøre i min anden blog, for den er og bliver helliget slægt og web og processerne dér.

Velkommen til endnu en lille verden på det store internet.

Siden ligger hos wordpress.com og det har taget 20 min. at sætte det op (ca.) Det er absolut gratis. Utroligt, så er man på. I vores tid og i vores verden er det hele så nemt, alle kan og alle gør. Men hvorfor er der ikke flere slægtsforskere, der blogger?