“En weblog er en “logbog på webben”, web-log, en logbog der skrives og publiceres på internettet. Hvis man er jævnlig skribent på en weblog, kaldes man en blogger - en web-logger. Færdes man i cyberspace på egne og andres weblogs og følger med i, hvad der skrives, færdes man i blogosfæren.
En weblog er et stykke elektronisk software, en såkaldt webapplikation, der gør det muligt på en nem måde at lægge daterede indlæg op på internettet i omvendt kronologisk rækkefølge, så det nyeste står øverst. Sagt mere præcist er en weblog en dynamisk hjemmeside, der i modsætning til statiske hjemmesider hele tiden ændres, simpelthen ved, at man skriver et nyt indlæg, en post, eller posting.” Citat fra Abelone Glahn.
Af samme Abelone fandt jeg i aftes en artikel fra 2005 (og kan ikke lige finde den igen). Den var sjov fordi den stammede fra blogosfærens spæde start i Danmark. To år er ikke ret lang tid, og alligevel virkede den forældet. For et år siden hørte jeg at amerikanerne mente, det var et fænomen, der allerede var ved at stagnere (i USA i hvert tilfælde). Når jeg kigger mig omkring i den danske blogsfære, er det mit indtryk at i den hjemlige andedam, er vi først lige begyndt. Det kan selvfølgelig skyldes noget så banalt, som min egen selektive opfattelseevne – svarende til at hvis man selv er glad, ser alle de andre også glade ud, er man selv gravid, ser man kun alle de andre gravide osv.
Maj-Britt skrev en aften: “Jeg synes en blog er god, for så bliver alle de små historier fortalt.” Det, synes jeg, er simpelthen den bedste definition: “Det er et sted at fortælle alle de små historier.” Der er mange blogs, der er uinteressante – sikkert også mine – for de fleste, men har man fundet en, der kan skrive, en der kan lege med sproget og som blogger omet emne, man finder interessant, er det en fornøjelse at følge med.
Min tidligere kollega Flemming Bo Jensen blogger fotos. Er du gal hvor er de flotte. Indtil jeg så dem, syntes jeg, jeg var habil med et kamera. Nu er jeg reduceret til et Kodak Instamatic eller til mormors gamle kamera med “blæsebælg”. Havde han ikke haft en blog, havde jeg aldrig set de billeder, aldrig ladet mig inspirere til at komme i gang med kameraet igen.
En god post skal helst rumme en nyhed. Det kan jeg ikke helt leve op til, for så meget sker der ikke i mit liv; men en post kan også rumme en holdning – der kan jeg til gengæld være med. Min 1. blog bruger jeg som en art nyhedsbrev om proces og resultater i min slægtsforskning. Den har kørt et par år nu, og jeg er trofast mod den. Det skal man nemlig være, for ellers mister man sine kunder. Hæng på lidt endnu kære læser.
