den tales kun med besvær af de indfødte

“Dansk er svært, den tales kun med besvær af de indfødte” Det er fantastisk at surfe på nettet og se lidt Tour med de skrappe sprogbriller på (jeg kunne være blevet lærer-rinde (med vilje forkert) da man måtte bede børnene stave et ord 100 gange ekstra, men korrekt!

Fundet i en blog: “Det er vel hvad man kan forvendte sig af (en trosretning) når vi har en Dømmene magt der ikke tør dømme den lovgivende magt. Det er jo ikke første gang det sker.” Godt så, forstå det hvem der kan, og lær at stave, før du forsøger at boltre dig i magtens treenighed. Jeg ved, dette er et elitært synspunkt – men siden 1814 har vi haft undervisningspligt her i landet. Du har dermed haft god tid til at komme efter de grundlæggende færdigheder.

Gutten her vil gerne sælge portrætter til 18.700 pr. stk “Repræsenter dig selv og firmaet professionelt med et godt portræt. …”. Kære ven – man repræsenterer andre, men man præsenterer sig selv – det er grunden til forstavelsen “re”! Personligt lægger jeg mine 20.000 et andet sted – gad vide om ikke Rigmor Mydtskov staver bedre?

“Hvis jeg så rolig ud, så passede det ikke. Det kogede oven i hovedet på mig” Brian Holm efter den fantastiske 7. etape, hvor Linus Gerdemann fra Münster gjorde det mest fantastiske, jeg nogensinde har set i en etape. Han græd af glæde ved sine interviews, han solede sig åbenlyst i stolthed på podiet over både den ene og den anden trøje, han viste sine følelser, han vidste ikke helt hvordan ‘man’ går hen og trykker div. honoratiores i hånden. Men knægten kan køre på cykel – og det er det, Tour de France drejer sig om!

Han er min helt fra nu af, jeg kunne være hans mor, og måske er det bare moderfølelser? Følelser eller ej – man må i rollen som sportsdirektør være i stand til at begå sig korrekt på sit modersmål, og så hedder det “Hvis jeg så rolig ud, så passede det ikke. Det kogte oven i hovedet på mig”

“Det kan man ikke forklandre ham for” Rolf Sørensen i Tour de France studiet efter 7. etape. Rolf hvad med et sprogkursus? Det hedder “det kan man ikke klandre ham for” eller “det kan man ikke forklejne”.

Uagtet jeg i den grad savner Leth og Mader som kommentatorer, så har Rolf også sine øjeblikke: “Hvis Sastre skal vinde Touren, skal han starte i dag med at køre fra dem”. På min nethinde sker der følgende: Sastre skynder sig over en 6-8 bjerge, cykler dag og nat, har selv madpakke med og pludselig er han i byernes by, og det sikkert så betids, at han kan hvile sig og frisk tage mod de øvrige?

I touren er der bestemt ikke “Ferie lukket” (fundet i en blog). Vel mødt igen i morgen til nye sproglige og spårtslie udfordriner, hvor vi ser på, om vi ka hæve åverlæggeren.

Køkkenvask i fokus

Alle tager bedre billeder end mig, alle andre kan det, jeg skriver om, og derfor er denne post ikke et fotokursus, men en fortælling om en læreproces.

Jeg vil lære mit nye kamera at kende, og jeg vil bevæge mig udover at programvælgeren står på den grønne firkant eller det lille kameraikon, for ellers kunne jeg have fortsat med mit ganske udmærkede kompakt kamera. Jeg fandt en lille “online fotoskole” og den er inspirerende. Spørgsmålet er, hvad man gør, når man står og mangler et vandløb i en skov, men har en 2-værelses med altan?

Løsningen er lige for: Køkkenvasken, lad vandet løbet stille og roligt og fyr løs med forskellige lukkertider – med og uden stativ. Det er lærerigt, og begreberne i fotobogen holder op med at være abstraktioner. Billedet viser, hvilken forskel der er bare på en lukkertid på 1/250 og på 1/500.

Jeg har altid undret mig over, at det hedder “lukkertid”. I min optik burde det hedde “åbningstid” da det er udtryk for, hvor længe der er åbent for lysets passage ind på spejlet.

Dybdeskarpheden: Altanen er et fantastisk sted at øve den: Planterne i forgrunden og husene på den anden side i baggrunden, og så kan man gå A-mok med A-knappen. Blomsterne i altankasserne er også gode at øve sig på.

Det er lige før, jeg har lært mere om dette kamera (og om generel fototeknik), end jeg nogensinde lærte om og med mit 1. spejlreflekskamera. Forklaringen er, at her kan jeg se resultatet straks. Tværede vanddråberne ud, hvad er forskellen på en lukkertid på 1/250 og en lukkertid på 1/80, blev husene i baggrunden slørede, hvad er forskellen ved blænde 4,5 og blænde 22? I den analoge tidsalder skulle man notere eksponeringsindstillingerne ned for hver billede, aflevere filmen, vente en uge og betale en formue og så håbe på, man var kunne parre de fremkaldte billeder med notaterne. Indrømmet, jeg fik det aldrig gjort – man havde mange planer om at ville gøre det.

En yderligere indiskutabel forskel er rent pekuniær. Før i tiden fyrede jeg ikke en rulle film af på en formiddag og tog 15 billeder af min køkkenvask! Det var for dyrt, derfor fik jeg ikke øvet og eksperimenteret tilstrækkeligt. I den digitale æra er den initialinvesteringen større, til gengæld er det herefter gratis at lege og lære i det uendelige.

Nu har jeg endvidere næret den opfattelse nogle mennesker omkring mig har: nemlig at jeg er temmelig sær og ualmindelig nørdet “Nu er hun ved gud også begyndt at tage billeder af sin køkkenvask!” Men rolig venner, jeg har det faktisk fint.