Stegemüllers vindue mod verden

At fremstille unika

søndag, oktober 7, 2007 · 7 Kommentarer

Der skal jo også noget på væggene i mit nye hjem. Gennem de seneste fire år har jeg samlet og arbejdet med mange gamle billeder af slægten, og det kombineret med mit kursus i PhotoShop, som for tiden (også) er på stand by, må kunne bruges til noget. Disse gamle billeder har jeg har et forhold til, de er unika, ingen andre har dem -men vi har alle Andy Warhol

Forestil dig billeder som nedenstående printet ud på lækkert fotopapir, sat i et passpartout og indrammet af en rammemand, og så hængt op i op i blokke med fire. Kan det ikke blive meget godt? Det er et forsøg, og lykkes det, har jeg min ven Gert at takke for inspirationen.

Den lille fyr i barnevognen (ca 1923) og med “ciklen” til højre er min far.

Min far

Farfar og farmor på tur i de glade tyvere:

passpartout0002.jpg

Farfar og farmor. Billederne er i meget dårlig stand, og kan ikke repareres, men jeg holder af dem som de er:
passpartout00032.jpg

Farfar på frierføddder – billedet er taget før forlovelsen:

passpartout0004.jpg

Kategorier: Foto · Slægt
Tagged: , ,

7 responses so far ↓

  • Pia Sørensen // søndag, oktober 7, 2007 at 23:50 | Svar

    Det bliver fantastisk godt – det er jo ens egen historie der kommer til at hænge på væggen.
    Vi har en del portrætter hængende rundt omkring og jeg kunne fylde et galleri med billeder – der er ikke noget så skønt som gamle billeder, de fortæller altid en historie.

    Alletiders projekt.

  • Hanne B. Stegemüller // søndag, oktober 7, 2007 at 23:54 | Svar

    Tak Pia, det er jeg sørme glad for at du siger.
    Skulle have været i seng for to timer siden… men jeg er jo først træt i morgen 8)

  • Merete // mandag, oktober 8, 2007 at 19:14 | Svar

    Det bliver kanon godt. Jeg overvejer selv, at lave en form for collage af gamle billederne. En collage fra min mors side og en fra min fars side. Men jeg synes det er svært at udvælge hvilke billeder der skal bruges. Det kunne også være at jeg brugte din ide.

    Merete

  • Bjarne Vincents // tirsdag, oktober 9, 2007 at 00:27 | Svar

    Hej Hanne
    Sjov at følge med i din flytning.
    Jeg synes det er en rigtig god ide. Du kan så samtidigt lige genopfriske din photoshop kursus.
    Billedet “farfar på firerfødder” er noget pænere
    end dette var:
    http://bvincents.dk/efterlysninger.html
    gå ned til Peter Laursen årstal ukendt.
    Det koster et par timer og varieret anvendelse af klone værktøjet. Men resultater er jo imponerende.
    Forstat god flytning.
    Bjarne

  • Hanne B. Stegemüller // tirsdag, oktober 9, 2007 at 07:33 | Svar

    Hej Bjarne

    Tak fordi du læser med!

    Nu kender jeg jo ikke udgangspunktet, men dine billeder er rigtig flotte!.

    Vi samler så mange billeder i forbindelse med vores slægtsforskning, og at hænge dem op er da en sikkerhed for at vi også får set dem.

  • Gert Larsen // tirsdag, oktober 9, 2007 at 09:34 | Svar

    Kære Hanne,

    Sjove billeder. Jeg kommer til at tænke på “de gode gamle dage”, selv om jeg godt ved de slet ikke var så gode endda, men vist mest bestod i hårdt arbejde.

    Mærkeligt iøvrigt at “gamle dage” var i sort/hvid. Verden var i farver også den gang, men fordi billeder og film var uden farver, giver det sort/hvide i sig selv en stemning af svundne tider.

    Dejlige cykler, mon det er Banani eller Heino?

    Flot grå baggrund :-)

    Gert.

  • Hanne B. Stegemüller // tirsdag, oktober 9, 2007 at 18:36 | Svar

    Kære Gert

    Tak for din “foto-kritik”.

    Jeg er også selv ret begejstret for baggrunden.

    Olsen bliver millionær nu, for jeg har i dagens løb udtænkt en serie i s/h

    Ja tænk verden var i hhv gul/brun og sort/hvid. Det må have set underligt ud dengang 8)

    Prøv at lægge mærke til drengen og cyklen til venstre. Forhjulet sidder oppe under hans armhule… Bare han ikke væltede for ofte.

Skriv en kommentar