Bilfrie søndage

Per Meilstrup har udgivet bogen “Danmarksting”, som er en smuk fotobog om 55 års danske klassikere (1945-2000). De er her alle sammen Kaj Bojesens abe, Lillebror fra “Ingrid og Lillebror”, Arne Jacobsens “Ægget”, Kirks “Lego”, Utzons operahus og mange flere.

1973 er illustreret med en Lovtidende A “Bekendtgørelse om foranstaltninger til begrænsninger af forbruget af brændstof til motorkøretøjer mv. (Søndagstrafik)”. Vi havde bilfrie søndage som en direkte følge af Oktoberkrigen mellem Israel og dets arabiske naboer, og vi kunne slås med sne midt på gaden. Det var herlige søndage dengang i 1973.

Den ledsagende tekst: “Den danske regering iværksatte en kampagne der skulle sørge for at strække olien så langt som muligt. Midlerne var bl.a. at opfordre alle til at sænke stuetemperaturen til 21 grader, at lukke stuerne af og at spare på det varme vand. Fyringsolien blev rationaliseret.”

At “rationalisere” er at gøre noget mere rationelt, fx at “rationalisere en proces”; under den tyske besættelse af Danmark var fx sukkeret rationeret, fordi der skulle spares på det. Når noget kun udleveres i afmålte portioner, taler man om rationer. Så det hedder altså “Fyringsolien blev rationeret” hr. Meilstrup.

I samme afsnit om de bilfrie søndage er der i øvrigt et af de de irriterende s’er, som nogle har det med at sætte ind alle vegne: “Sneboldskamp”, det hedder “Sneboldkamp”. Men det svarer til, at de i Udenrigsministeriet ikke holder “chefmøder”, de holder “chefsmøder”. Jeg fatter ikke, hvad det “s” skal ind der for. Forestiller man sig nu, at mange konsulenter holdt et møde, blev det da vel ikke til konsulentsmøde? Eller mere tydeligt er det måske, hvis man forestiller sig mange håndværkere, der holdt møde, så blev det ikke til “håndværkersmøde”.

Og når vi nu er ved det lille s, så er der alt for mange, der ikke kan finde ud af at bruge et genitív-s korrekt og roder det sammen med det angelsaksiske s. Her hvor jeg bor, er der en vej, der hedder Åløkkevej. På hjørnet ligger en købmand, der på sin facade har sat et skilt med “Åløkkevejen’s købmand”. Det er og bliver forkert. I Danmark hedder det “Åløkkevejens købmand”; prøv at lægge mærke til det, du vil se det alle vegne, ingen kan finde ud det I det danske sprog vil man kun kunne bruge s på den måde, hvis ordet ender på -s, z, eller x, fx Claus’ hund.

Hvis du interesserer dig for sprog, bør du forresten straks melde dig ind i FIDUSO (Folkefronten af Intelligente Danskere til Udvikling af Sproglig Omhu). De har en herlig hjemmeside.