Jeg er temmelig ligeglad med en stor del af det, der optager resten af verden, herunder forskellen på mænd og kvinder; jeg finder det ganske enkelt uinteressant.
Når kvinder siger “Sådan er mænd”, eller siger “mænd er frygtelige, når de er syge” har jeg som regel kun det svar, at jeg ikke kan forstå, hvorfor de sætter mennesker i bås på grund af deres køn.
De mænd, jeg kender, går først til lægen, når de er ved at dø, så jeg gider ikke høre på det ævl. Det er den rene sexisme, som kvinderne selv har kæmpet bravt og offensivt mod siden 1971.
Men lige disse dage går jeg alligevel og tænker over, at jeg har sådan nogle dejlige mænd i min omgangskreds.
Det er gode, rare, kloge og dybsindige fyre, man kan føre eksistentielle samtaler med, fyre som jeg ved, jeg kan regne med, fyre der har tænkt over livet, og hvad de vil med det. Fyre, der er gode fædre for deres børn, og som er ordentlige ved deres kærester. Vi kommunikerer ganske enkelt på et metaplan, og jeg nyder det. Tak til jer – I er nogle guttermænd!
Og nu kom jeg så også selv til at dele verden op i mænd og kvinder, men tilgiv for denne ene gangs skyld.
