“Hvorfor skal vi alle sammen arbejde på samme tid og efter samme mønster, som vi gjorde i industrisamfundet, når innovationssamfundet ikke kræver det? og når en fjerdedel af befolkningen har en døgnrytme, der ikke passer til det?” Kilde: B-samfundet.
Når jeg får en god idé, og får lyst til at føre den ud i livet eller bare at begynde at planlægge den, behøver jeg ikke kigge på uret; klokken er nemlig 22:00!
Hele mit liv har jeg passet mig ind i A-rytmen (endda overdrevet) ved at stå op kl. 06, møde før 08 osv., men min naturlige rytme, som jeg kender den fra ferier, er at stå op kl. 10 og gå i seng kl.02. Kl. 22 kommer de skarpe idéer, det gode design, de kraftfulde visuelle udtryk mv. Jeg glæder mig allerede til at gå på pension, for til den tid vil jeg gå i seng kl 02 hver nat; sidde oppe foran min pc og nyde den natlige stilhed, og nyde at jeg har ret til at gå i seng, når min døgnrytme tilsiger det.
Når jeg nu har presset mig ind i A-rytmen er resultatet, at jeg stort set hver nat nat sover for lidt, for det er så hyggeligt at liiiiiige gøre et eller andet færdig efter kl. 22.
I aften er en undtagelse; i morgen har jeg en feriedag, så jeg må altså gerne sidde og hygge mig med at lave en julekalender (Julens slægtskalender) med 24 låger, som du kære læser måske har lyst til at følge i december.
Morgendagen: Ikea uden skrigende unger, uden børnefamilier, faktisk forhåbentlig kundefri bortset fra mig 
