Når man lærer fx at lave hjemmesider og vil undersøge, om man har noget, der virker, er den første øvelse fra lærebøgerne altid at skrive “Hello World” (Hej verden). Endelig er jeg på nettet igen – min livsnerve er reetableret; det ville være lettere at undvære komfuret, køleskabet og telefonen på én gang.
Næste skridt er at få den kode, der skal til for at kunne sende udgående mails. Grrrrr, hvorfor leverer TDC dog ikke det hele på én gang? Konklusionen er altså, at hvis du har sendt mig en mail, er det ikke af mangel på høflighed, at du ikke har fået svar – jeg bare ikke sende mails ud af huset, kun modtage mails. Måske på torsdag…
Det er en stor glæde at være her igen. Jeg glæder mig over, at alle ressourcer og tanker ikke længere er fokuseret på at flytte, for nu har det varet længe nok. Luksus at kunne sætte sig ned med en kop kaffe ved computeren. Jeg glæder mig til hverdagen her.
Flytningen er gået så fint! Intet er gået i stykker, og intet er forsvundet. Min mor var overtroisk og sagde, hver gang vi flyttede (og det var ofte), at hvis der ikke var noget, der gik i stykker, var det ikke en lykkelig flytning. Heldigvis er jeg ikke overtroisk.
Vennerne Gert og Leif har hjulpet med det, jeg ikke selv kunne. Dejligt med venner, der har det rette antal tommelfingre. Da Gert stod her den første morgen kl. 09:00 og var glad, fyldt med energi og med alt sit værktøj, virkede det pludselig mindre uoverskueligt.
Den første kasse, jeg åbnede den første aften, rummede “Brande Gårdhistorie. Godt design og smukke ting er dejligt, men det er jo mig, der flytter ind, og en stor del af mit liv er slægt og web, så med de 12 hæfter på plads begyndte jeg langsomt at føle, at dette faktisk er mit hjem.
Her er blevet så pænt; alt er i orden og her er dejligt at være. Jeg har aldrig haft nyhøvlede og nylakerede gulve, flisebadeværelse, en stationær vaskemaskine, det rette antal stikkontakter de rette steder mv. Det er den rene luksus. Jeg sidder dagligt og glæder mig over at have fået “et hjem for voksne”.
Der er lidt billeder fra mit skønne hjem her. Billedet i toppen er min aftenudsigt – den er da ikke så tosset – vel?
9 responses so far ↓
René Larsen // tirsdag, november 27, 2007 at 17:37 |
Hej Hanne.
Det ser da lækkert ud i den nye lejlighed!
Og du har ret: Nydelig udsigt…
Godt at du – delvis – er på igen!
René
Hanne // tirsdag, november 27, 2007 at 17:38 |
Welcome back to the world.
Det ser så super flot ud på dine fotos. Godt at høre at du kan mærke at sjælen også har det godt i de nye omgivelser.
Med guitaren stående fremme er jeg sikker på at du kommer igang. Jeg tror du skal starte snart. Er sikker på at de vægge har brug for lidt toner og musik.
hilsen Hanne
Hanne B. Stegemüller // tirsdag, november 27, 2007 at 19:58 |
Kære Rene og Hanne
Jeg er på webben, der er kommentarer i min blog, det begynder langsomt at ligne hverdag – hvor er det dejligt.
Pia Sørensen // tirsdag, november 27, 2007 at 20:47 |
Hej Hanne
Har nydt at “gå” rundt i din lejlighed, kan godt forstå at du nyder det.
Faldt næsten i svime over de smukke gamle billeder i ramme – gad vide om jeg ikke skulle ønske mig gavekort til glarmesteren i julegave.
Tak for en hyggelig snak og husk der er altid kaffe på kanden.
hilsen Pia
Hanne B. Stegemüller // tirsdag, november 27, 2007 at 21:07 |
Kære Pia
Du har så ganske ret – jeg tog simpelthen en rundtur med kameraet i morges i hele lejligheden, så mine læsere kunne danne sig et indtryk af alle herlighederne.
Et gavekort til glarmesteren er da en kanon idé (tag hellere to – det er dyrt).
Jeg synes også selv, at de gamle billeder i rammer er blevet rigtig vellykkede. Og der ligger mange dejlige timer bag udvælgelsen og opsætningen. Det er så et tilfælde, at der faktisk er en kronologisk historie i dem:
1.: De (farmor og farfar) er singler,
2.: Han frier – billedet er fra før forlovelsen
3.: Det kommer der min far ud af, som senere lærer at cykle sammen med en kammerat
4.: Da de små børn er fra reden, er der tid og råd til at tage på biltur i Tyskland i den skønne bil
Leif og jeg kommer til kaffe. Vi vil gerne have et lille stykke chokolade til 8).
Gert Larsen // onsdag, november 28, 2007 at 11:32 |
Kære Hanne,
Der har været stille i cyberspace mens du har været væk.
Til gengæld har vi alle fået ryttet op i kældre og på loftsrum, set alt i tv fra Bamse & Kylling til Deadline. Men nu er du tilbage, og vi kan i gen få aftenen til at gå med at følge med i dine skriverier – fra dørhåndtag til folketingsvalg.
Velkommen tilbage – du har været savnet..
Gert.
Hanne B. Stegemüller // onsdag, november 28, 2007 at 12:34 |
Kære Gert
Tak for din velkomsthilsen – og for alt det du har lavet for mig. Du reddede humøret den søndag morgen!
Jeg er glad for, at jeg har kunnet bidrage til orden i kældre og på lofter, og jeg håber I har gjort det godt, for jeg skal aldrig mere flytte.
Nu mangler jeg bare at komme rigtigt på mailen også så er det hele vist reetableret, og jeg kan atter hærge Cyberspace
Hanne
Kirsten Bune Rasmussen // onsdag, november 28, 2007 at 21:15 |
Kære Hanne
Jeg vil give Gert helt ret. Der har været stille. Endda for stille, så det glæder mig, at du ikke regner med at skulle flytte mere. Tænk, at man kan blive så afhængig. Vi har måttet finde på en masse andet at lave. Ja, vi har endda malet computerrummet, og selv om det forekom fuldstændig uoverkommeligt, så er vi snart færdige. Vi bliver det i hvert fald inden jul.
Hold nu TDC i kort snor!
Kirsten
Hanne B. Stegemüller // torsdag, november 29, 2007 at 13:07 |
Kære Kirsten
Hvor er det skønt at være savnet! Måske husker du Kurt Thorsen, da han i en eller anden anledning sang “Her har I mig tilbage – tralala”? Mig slipper I heller ikke for
Jeg er på vej med en ny post om skønne skilte, for de kan ikke stave i Hvidovre.
Det er da super, at I har fået malet computerrummet, bare fordi jeg er flyttet. Det skal jeg ikke engang have konsulenttakst for at have bistået med…
Jeg kan ikke svare på mails endnu, så jeg svarer dig her i stedet: Herligt med det bryllup I var til – sikke en overraskelse. Hvad de unge mennesker dog ikke finder på.
../Hanne