En af mine læsere kan ikke forstå, at der ikke sker noget på denne blog for tiden; men det skyldes altså to ting:
- Der kører Julens Slægtskalender på min 1. blog, og
- Man skal jo opleve noget, for at have noget at skrive om; og lige nu er jeg i den dejlige tilstand, hvor jeg bare hver dag skynder mig hjem fra arbejde for at nyde min dejlige lejlighed.
Efter behørig graven i hjernekisten har jeg dog alligevel fundet et emne
: PC-sikkerhed.
Sidste weekend fandt jeg frem til programmet Bullguard, der er måske verdens næstbedste sikkerhedsprogram til pc’en (Kaspersky er førende), og det ville jeg gerne prøve efter at have været glad for det gratis Avast fra Alwill Software i flere år.
Bullguard er et betalingsprogram (600 kr. for to års licens; lige pt. tilbud så man får 26 måneder). Så jeg betalte, downloadede og ville installere. Jeg afinstallerede ikke Avast først, for jeg tør simpelthen ikke være på nettet uden sikkerhedssoftware. Nogle siger, at der går 20 minutter, før pc’en inficeret med alskens skidt. Ved nærmere eftertanke havde dette naturligvis sagtens kunnet lade sig gøre, hvis jeg bare havde gjort tingene i den rigtige rækkefølge.
Kunne simpelthen ikke installere Bullguard og opretholde forbindelsen til Internettet. Havde købt Bullguard hos Spywarefri.dk, og henvendte mig dér. Og sikke en hjælp! Det viste sig, at der var noget snavs på min pc (fatter ikke, hvordan det er kommet der for jeg synes, jeg tænker mig godt om på nettet). Det tog nærmest en hel dag at få renset pc’en – og jeg må sige, at jeg aldrig havde klaret det uden Team Spywarefri ved hånden. Som tak spyttede jeg naturligvis lidt i deres “kaffekasse”.
Adskillige programmer skulle hentes, installeres og køres i en ganske bestemt rækkefølge. Efterfølgende skulle log-filer kopieres ind i en tråd i Forum hos Spywarefri.dk, og de helt vildt dygtige supportere dér er i stand til at læse log-filerne, og det virker på mig som om, de ikke giver op, før den sidste lille bid af snavs og skidt er væk fra pc’en. Jeg tror faktisk kun, at der var et Spyware-program på min pc, men det er også rigeligt. Jeg fatter ikke hvilken fornøjelse, man kan have af at sidde og ødelægge andre menneskers pc!
Jeg må sige, at jeg var glad, da jeg endelig kunne installere Bullguard, og nu kører det bare lige så stille i baggrunden og fortæller af og til, at det er opdateret med de nyeste Virusdefinitioner. Rigtig lækkert program med on-access scanning. Det betyder, at hvis det skulle have overset noget tidligere, så scanner det for en sikkerheds skyld enhver fil, man åbner på sin pc.
Normalt plejer jeg at mene, at sikkerheds-software betaler man ikke for, det henter man bare på nettet. Men der er vist alligevel klasser til forskel, og lige præcis med Bullguard føler jeg mig så tryg på nettet, at det er alle pengene værd.
8 responses so far ↓
Gert Larsen // søndag, december 16, 2007 at 21:40 |
Kære Hanne,
ALLE dine læsere har savnet dig… Når avisens førende skribent pluselige udebliver falder oplaget – og humøret hos læserne. Da din avis jo er gratis, kan vi ikke formelt klage over antallet af indlæg.
Men man har vel lov af hjertet at sige: Du har været savnet! Selv om slægtskalenderen også er god underholdning, så mangler vi Køle-Møller Vanløse, Joomla, Piet Hein og alle de aktører i dine hyggelige skriblerier.
Og så rødmer jeg jo også lidt selv, min egen side holder laaang juleferie, og solopgangene ved søen drukner i tåge- og regndis.
Mange hilsner
Gert.
Hanne B. Stegemüller // søndag, december 16, 2007 at 21:59 |
Kære Gert
Takker for den varme velkomst! Jeg skal gøre hvad jeg kan for atter at bringe oplagstallet i vejret og dermed også parallelforskyde humøret hos mine læsere i opadgående retning
.
Lige nu er det jo bare jul, hvor man end sig vender hen…
Knus
Hanne
Allan // søndag, december 16, 2007 at 22:16 |
Min nevø er en af supporterne på Spywarefri – så jeg vil fluks vise ham dit indlæg; så bli´r han da glad.
Hanne B. Stegemüller // mandag, december 17, 2007 at 06:20 |
Hej Allan
Ja det må du endelig gøre; de gutter og “gutinder” er da helt fantastiske.
../Hanne
maltesen // mandag, december 17, 2007 at 17:00 |
Bullguard er bare det bedste program imod spyware og alt muligt anden grimt, der intet har at gøre på ens computer. Så stor tillykke med investeringen
Hanne B. Stegemüller // mandag, december 17, 2007 at 18:01 |
Hva Søren, Hej Maltesen, “long time no hear”
Det glæder mig du bifalder min investering, for jeg synes markedet er vanskeligt at gennemskue selv. De lover alle det hele for det halve
Men det blev nu nemmere af at læse på http://www.Spywarefri.dk, for de kører faktisk kun med Bullguard og Kaspersky i betalingsløsningen. Min pc har kostet en million milliard, så jeg vil gerne ofre penge på sikkerhed, men syntes alligevel Kaspersky var i overkanten, og så blev det BG.
Bedste hilsner og ønsker om en dejlig jul til dig
../Hanne
René Larsen // onsdag, december 19, 2007 at 06:13 |
Kære Hanne
Jeg kan kun erklære mig helt enig med Gert. Herligt at du er genopstået – og i fin stil!
Ser frem til de kommende indlæg.
Mange hilsner
René
Hanne B. Stegemüller // onsdag, december 19, 2007 at 10:52 |
Kære René
Tak!
Hilsen
Hanne