Tid til tanker

Jeg er helt vild med at køre lange strækninger med DSB. En tur til Viborg varer 4½ time og det er tilstrækkeligt til, at man kan nå at mærke monotonien. Efter en hektisk dag på arbejdet er det skønt at sætte sig i en hvilekupé, købe en kop kaffe og så tænde pc’en, og det eneste man kan er at sidde stille og lade sig transportere gennem det, der ligner nat. Ind i mellem kan man tage sig ”en morfar”, rydde lidt op i slægtsdata i Legacy (et projekt jeg næsten kun arbejder med på togture) eller kigge ud i det sorte ingenting og bare nyde denne tid til tanker.

Det er tid, der er ”gratis” og nærmest ustruktureret, og den slags har jeg ikke meget af, fordi jeg hele tiden fylder tiden ud med ting, jeg gerne vil lave. Tænker af og til, at jeg ville blive vanvittig, hvis jeg også havde kæreste og børn, for hvornår skulle jeg så lave ingen verdens ting? Kunne jeg bruge 2½ time lørdag formiddag på planløs Internetsurfing, inden jeg kom i bad?

Efter mange år med megen stress, føler jeg, at jeg er kommet ud af stress-zonen; det bider ikke rigtig på mig mere, som det gjorde i gamle dage (og gudskelov for det), men jeg kan godt mærke en periode med årsafslutning, og 2.700 brugere, der forgæves forsøger at indhente det, de burde have ordnet hele året, og når de så ikke kan finde ud af det alligevel, så står de alle sammen på nakken af mig.

Jeg gør selvfølgelig sit bedste og prøver at nå alle henvendelserne, men lykkes det ikke… tjah, så må vi jo kigge på det i morgen. Vi er jo ikke hjertekirurger, og der er ikke nogen, der afgår ved døden, og selvom det er vældig vigtigt, så er det bare nogle tal, som vi kan rette på, lige til de står i Statsregnskabet – og for øvrigt er jeg ikke ansat som troldmand, men bare som konsulent.

Så er det dejligt at sætte sig ind hos DSB, og køre til Viborg med tankerne på herlige dage på arkivet.