Støj

Jeg hader støj! Der er simpelthen for meget støj i denne verden. Overalt hvor man færdes, er der er helt urimelig mængde af uønskede lydindtryk. Tænk hvis man kunne slippe for det.

• I S-tog og metro ringer og bipper mobiltelefoner konstant; folk besvarer dem højlydt.
• Folk tygger højlydt, de smasker med deres tyggegummi.
• I samme transportmidler skal jeg leve med suset fra iPODs, der er skruet så højt op, at jeg ikke forstår, hvorfor ejeren ikke forlængst har fået en høreskade (men det har han måske netop også).
• Hvor jeg boede før, var jeg nabo til en daginstitution med 60 skrigende unger. Børn kan ikke tale – de råber.
• Folk har fjernsyn tændt, mens de hører musik med de tredie øre – og i virkeligheden hører de slet ikke efter noget af det.
• Folk taler enormt højt, selvom man sidder lige ved siden af.
• En kollega råber så højt i telefonen, at hun faktisk ikke behøver telefonen -hun kunne råbe til Bamako.
• I kantinen i UM er akustikken så dårlig, at jeg ikke kan holde ud at spise kl. 12:00.
• På arkiverne taler folk på læsesalene, selvom man ikke må.
• Hvorfor kan folk ikke finde ud af at slå Windows systemlyde fra? Det er ellers let nok: Kontrolpanel > Lyde og lydenheder > fanebladet Lyde. I Lydtema vælges “Ingen lyde” – så har du en gang for alle nakket Windows systemlyde, og belaster hverken dig selv eller dine omgivelser med denne overflødige støj.

Forestil dig et kort øjeblik en verden uden uønskede lydindtryk. Ville det ikke bare være skønt? Ville det ikke være fantastisk kun at få de lydindtryk, du selv valgte?

Jeg ved godt, at min støj-følsomhed er helt ekstrem, men det hører bare med til at være introvert.

Dom. Septuagesima

Det er fuldstændig som med maden i kantinen eller rengøringen på kontoret: Man kan antage et hvilket som helst firma – resultatet afhænger af hende eller ham, der rører i gryden eller svinger kluden. Således også i kirken – det handler om præsten.

Jeg er ret begejstret for både Inge-Hanne Brostøm og Mette Ladefoged i Hvidovre Kirke, men Runa Damsager i dag var både selvsmagende, docerende og jævnt kedelig. De øvrige søndage har der været glæde over deres budskaber, men dagens budskab svarede mere til mine fordomme om, at kirken forkynder for det syndige, uduelige og ugudelige menneske. Det kan selvfølgelig være, at det var dagens tekst, der bestemte udfaldet. Teksten var Matthæus-evangeliets fortælling om manden, der skulle på rejse, og betroede sin tjenere sin talenter. De to af dem fik pengene til at yngle, men den tredie gravede pengene ned, og gav “blot” det tilbage, som han selv havde modtaget.

Med mindre der er noget jeg fuldstændig har misforstået, så har jeg en del til overs for nummer tre. For ham, der havde været på rejse, høstede hvor han ikke havde sået, og samlede hvor han ikke havde spredt. Jamen så fortjente han da ikke at få mere tilbage, end han selv havde givet ud? Var han ikke bare en doven ’snøbelkat’?

Dagens tekst rummede det kendte “For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal det tages, som han har.” Det er en asocial omgang sludder, som jeg umuligt kan skrive under på. Hvordan kan hun samtidigt messe, at det største er kærligheden? Ovenstående er da decideret ukærligt. Her hører fornuften og logikken simpelthen op!

I øvrigt kom de til at springe en salme over. Nr. 14 af Jørgen Gustava Brandt så ellers god ud! Det går fremad med sangene – i dag var der faktisk en, der allerede havde været på repertoiret – “Oh du guds lam” nr. 439. Genkendelse er en rar ting.