Viden er magt og hvis man vil have magt, skal man ikke dele viden. Ergo deler jeg gerne min viden
Er blevet inviteret med i et spændende projekt om videndeling på jobbet. Det er ikke fordi jeg ved meget om det, men jeg har en masse holdninger til det; så mange, at jeg på et tidspunkt skrev en artikel til Danmarks Statistiks personaleblad.
Det er rart at have været så længe i organisationen, at jeg nu er en, andre kontorer inddrager som ressourceperson. Flemming, der skal drive projektet, og jeg taler utrolig godt sammen – og det er noget af kernen i projektet. Al for meget videndeling foregår nemlig tilfældigt og i det uformelle sociale netværk, fordi folk kan lide hinanden.
Når to eller flere medarbejdere kan lide hinanden som mennesker og respekterer hinanden, fungerer videndelingen – og omvendt.
Udenrigsministeriet har 2.700 medarbejdere verden over, og organisationen er præget af et stort personaleflow (skift mellem Udetjeneste og Hjemmetjeneste). Det er altså af afgørende betydning, at vi får styr på, og får systematiseret, vores videndeling. Man skal simpelthen kunne sidde i Bamako og have adgang til samme viden som på Asiatisk Plads.
Vi vil på god gammeldags projektmager-vis:
-
Finde et par store private virksomheder med rammebetingelser, der ligner vores (verdensomspændende, personaleflow) og spørge dem, hvordan de håndterer problemet.
-
Afdække barrierer og løftestænger for videndeling i UM.
-
Afdække de områder, hvor videndelingen allerede fungerer godt – her er nemlig noget at bygge på.
Og for at det hele ikke skal blive “teoretisk tomgang” er her et lille eksempel: Sidder i kantinen med et par kolleger. Den ene er lige rokeret i organisationen, og nu har hun pludselig brug for at kunne Excel. Siger til hende, at jeg er VM i Excel, så hun kan altid ringe til mig. Det er igen en tilfældighed, der løser hendes problem.
Vi burde tilbyde vores medarbejdere, at de kunne slå op i en database, klikke på Excel og så få en stribe medarbejdere op, der har spidskompetencer på det område.
