Sådanmark!

Danmark er europamestre i håndbold.

Så Hvidt så godt, nu går turen til Beijing. De er for seje. Det er helt Wildtbeck. Klasse-Lasse, og man kunne blive ved med sprogblomsterne, der blev fyret af under dagens kamp mod Kroatien, der fik udvist landstræneren i to minutter.

Dom. Sexagesima

Søndagen er dominica Sexagesima, fordi der er sådan ca. 60 dage til påske. I forbindelse med læsning af de gamle kirkebøger har jeg tit tænkt på, hvad det var man talte op og ned til i forbindelse med de sjove navne på dagene. Så blev jeg så klog.

Denne søndag var det igen en af de to positive præster – dejligt. Mette Ladefoged er ikke uden humor. Adskillige mennesker kommer for sent (forstå det hvem der kan), og til de første, der kom for sent, sagde hun med et smil “Og de sidste skal blive de første”. Så synes jeg, en præst har humor.

Det positive begrunder jeg med, at jeg går “løftet” derfra, at jeg er blevet lidt “beriget” på et eller andet plan.

Søndagens tekst var vel egl. om, at det altså er Gud, der har skabt hele herligheden, og det var beskrevet i en lignelse om et sennepsfrø, der er det mindste frø, men som ender med et træ så stort, at fugle kan bygge rede i det. Det skulle i følge dette være guds skaberværk, der fik tingene til at gro. Slut med fotosyntese, biokemi, organiske processer og den slags – det er Vorherre, der er på spil.

Gad vide om “tro” og at evnen til at være “troende” er evnen til at kaste alt det over bord, som man har lært i skolen, alt det som videnskaben har bevist osv. og så tro på, at det forholder sig anderledes? Jeg er jo bare en almindelig undrende hedning, men gad vide hvordan de andre i de højere luftlag, får disse aspekter af livet til at hænge sammen?

Det minder mig om, da jeg var en 4-5 år, og gik i haven i Brande med min mor og såede frø et forår. Jeg spurgte hende, hvor frøene kom fra, og hun svarede, at de kom fra de planter, der havde været året før, og sådan havde det altid været. Derefter spurgte jeg hende, hvor de allerførste frø så kom fra, og hun svarede, at dem havde Vorherre sået. Min bemærkning var “Årh mor, sikke en stor frøpose, han må have haft”. Jeg synes stadig selv, det var en ret kvik bemærkning fra en 5-årig, og jeg ved historien er sand, for hun har skrevet den ned til mig.

Dagens sang rummede blandt andet nummer 439 fra sidste søndag (og nu kan jeg den snart), og så “Op al den ting…”, som jeg har holdt af, lige fra jeg var barn, måske i sær på grund af strofen “og gik alle konger frem på rad, de magted ej det mindste blad at sætte på en nælde”. Uanset hvad/hvem man tror på, så er det jo altså rigtigt, at monarken, præsidenter, diktatorer m.fl. ikke kan sætte blade på træerne. Naturen er ikke for magthavere!

Kirken er altid fyldt, og i dag var der mange konfirmander med deres forældre. Forældrene var vel ca. på min alder, og jeg bemærkede, at de ikke kunne “Op al den ting…”, det er da mærkeligt. Når jeg kan den, burde alle kunne.

De konfirmander er nu sjove: De tager det hele meget oppe fra og ned. Sad ved siden af et par piger, der havde gang i SMS’en, lidt småsnak, gestikuleren til dem på de andre rækker osv. Det støder mig lidt, at der ikke udvises bare en lille smule respekt for situationen og institutionen. Måske er man nu om dage for ung til at blive konfirmeret som 15-årig?

Jeg tænker tilbage på dengang, da jeg selv gik til præst. Jeg kunne godt lide timerne hos Pastor Boas, der var tidligere fængelspræst, men det at komme i kirken sagde mig intet. Syntes ikke rigtig, jeg forstod det, men konfirmeres det skulle man jo – jeg havde helst været fri, men min mor syntes, det hørte sig til. Ergo blev jeg konfirmeret!