Endelig en overskrift i Politiken, der kunne være skrevet af mig.
Personligt har jeg aldrig kunnet multitaske, og jeg harikke engang haft lyst til at prøve at lære det. Jeg løser gerne 100 opgaver, men jeg tager én ad gangen i erkendelse af, at jeg alligevel ikke kan løse 100 opgaver på en gang. Personligt mener jeg, det er noget sludder – der er ingen der kan det, men der rer mange, der lader som om. Iøvrigt er det et meget introvert træk at koncentrere sig fuldt og helt om én opgave.
Jeg kunne aldrig drømme om at søge et job, hvor man skal “Trives med at have mange bolde i luften ad gangen”.
“Vi tjekker mail, downloader musik, skriver sms’er, læser netaviser, taler i telefon og roder med iPod’en. Men multitasking gør os langsommere og dummere.”
Ødelægger koncentrationsevnen
Men nu ved vi, at fordelne ved multitasking er en myte.
I stedet for at spare tid tager den faktisk en masse tid fra os. (Hvor mange gange tjekker du din indboks om dagen?). Og i stedet for at gøre os mere effektive, gør den os dummere. Når vi multitasker mellem flere håndfulde elektroniske dimser, bliver vi så ’kognitivt overbelastede’, at vi ikke længere kan finde ud af at koncentrere os længere end nogle få minutter ad gangen.
Læs mere her.
Kategorier: Aversioner · Introvert
Tagged: Aversioner, Introvert, Multitasking
I passende mængder…
Gad vide om det er muligt at være for positiv og for godt tilfreds med livet? Hvor er grænsen til ‘Laila Lalleglad’
Efter Danmarksindsamlingen i lørdags, hvor der blev indsamlet ca. 60 mio. kr. til fordel for børn i Afrika (det er 12 kr. pr. dansker, og når både A.P. Møller, Trygfonden og jeg gav en del mere, må der også være en hel del, der lurepassede), er en velfærdsdanskers krav til livet altid helt urimelige.
Alligevel tillod jeg mig at sætte mig ned, og bare et kort øjeblik filosofere over, hvad der er ‘det gode liv’ for mig. Det er faktisk underligt, at det er så simpelt, men hvis jeg kan få i passende mængder af elementerne i venstre side, og tilsvarende kan undgå elementerne i højre side, så har jeg et godt liv!
Det er egentlig tankevækkende.
|
Tilstedeværelse af
|
Fravær af |
| Et godt job med passende mængde af udfordringer |
Stress |
| En god chef, der kan finde ud af at delegere |
Kontrol |
| En god bolig |
Støj |
| En hobby, der byder på udfordringer og rummer mulighed for at skabe resultater |
Kedsomhed |
| Venskaber med accept og gensidighed |
Snærende bånd |
| Frihed |
Ensomhed |
| Ordentlige økologiske råvarer, grøntsager og godt brød |
Sygdom |
Kategorier: Glæde
Tagged: Det gode live, Glæde