Her hos Amino faldt jeg over følgende tekst om “coaching”, der er en af mine ynglingsaversioner:
“Er du stresset, sidder du fast, drømmer du om chefstolen, trænger du til et gevaldigt spark bagi, eller har du problemer med at få privatlivet og karriere til at hænge sammen? Så er coaching måske noget for dig.
Al coaching er baseret på tanken om, at vi alle sammen er ressourcefulde og rummer nøglen til vores egen lykke. Vi har selv alle svarene – coachen stiller bare de rigtige spørgsmål.
Coaching handler derfor om at udnytte de menneskelige ressourcer bedre, maksimere den enkeltes præstationer, stille sig selv konkrete mål og forpligte sig til at nå dem.”
Jeg har absolut intet imod personlig udvikling, men lad os nu kalde det psykoterapi, hvis/når det er det, det er. Lad os kalde en spade for en spade.
Selv har jeg haft megen glæde og gavn af psykoterapi, hvor jeg både har lært og aflært en masse – og det har været godt, og jeg har ikke en dag fortrudt de svimlende summer, det har kostet mig.
Det jeg har i mod “coaching” er, at der er gået mode i begrebet, og at enhver kan nedsætte sig som coach, og begynde at pille ved andre menneskers personlighed og følelser. Og det mener jeg er direkte uetisk hvis man ikke er 100 pct. vidende om, hvad man er i gang med.
“Coach” er ikke en beskyttet titel, så man kan ryge i kløerne på en hvilken som helst plattenslager. Det kan man for så vidt også hos en psykoterapeut, men her kan man jo starte med at vælge blandt dem, der har den autoriserede 4-årige uddannelse fra fx Gestaltterapeutisk Institut (GI) eller fra DIG i Holbæk. Så er man på sikker grund og ved at terapeuten modtager løbende supervision og i øvrigt selv har gennemgået et længerevarende terapeutisk forløb.
Der er coaches til livet og coaches til jobbet (og sikkert også til hunden). De første har jeg afskrevet, men lad os kigge lidt på dem til jobbet. Coach Kompagniet her kan tilsyneladende coache i hvad som helst og investeringen lønner sig med faktor fem! Tju hej…
Det er muligvis altsammen seriøst nok, men på mig virker det popsmart.
God ledelse handler om at være et ordentligt menneske, og at være mod andre, som man gerne vil, at de skal være mod én selv. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen citerede engang sin far for at have sagt “Opfør dig ordentligt knægt og husk hvor du kommer fra”. Det er vist den bedste leder-coaching man kan få, og så er den uden hokus pokus.
