Musesmerter

Halvdelen af danskerne døjer med musesmerter, og antallet af mennesker med konstante smerter er fordoblet. Problemet markeres internationalt i dag.

Politiken skriver ovenstående i dag, og jeg vil gerne følge op med en kort personlig historie:

I en længere periode havde jeg fornemmelsen af, at den var helt gal med mit højre skulderled. Så snart jeg bevægede armen udad, gjorde det rent faktisk ondt. Jeg var ikke i tvivl om, at det var musens skyld! Jeg tilbringer mit liv med en mus i højre hånd – både på arbejdet og hjemme.

Jeg forsøgte i en længere periode med at flytte musemåtte og mus ind foran tastaturet. Det var lidt “noget skrammel” for på en eller anden måde, kom jeg hele tiden i karambolage med mig selv.

Havde selvfølgelig set kolleger med “Mousetrapper“, men var fuldstændig overbevist om, at jeg aldrig ville lære det, og at min produktivitet ville blive reduceret til det halve. Helt banalt var jeg bange for ikke at kunne nå mit arbejde – hvis jeg passede på mit helbred!

Da smerterne nærmede sig det punkt, hvor jeg ikke længere kunne tage frakke på om morgenen, var jeg klar til forandring! Jeg overgav mig og spurgte oppe i IT om en Mousetrapper. Jeg arbejde heldigvis et sted, hvor man ikke skal søge i 17 ex om den slags. Hvis ønsket er velbegrundet, og vi har varen på lager, så er gutterne der på 1 time.

Jeg fik dyret installeret – og gik i gang. Til min meget store overraskelse, så gik der højest en ½ arbejdsdag før det gik som en leg at arbejde med Mousetrapper. Jeg er overhovedet ikke blevet langsommere (end jeg altid har været) af at passe på min krop.

Skulle du gå med de samme tanker, kan jeg kun anbefale dig at gå i gang. Din højre skulder og arm vil takke dig hjerteligt ikke bare nu, men også når du bliver gammel!

Administrative Servicecentre (ASC)

Så er den her: hovedrapporten om de administrative servicecentre. Den kan læses på Økonomistyrelsens hjemmeside.

Vi har været på kontor-seminar. 1½ dag ude af huset med ét stort overordnet tema: “Administrative Servicecentre (ASC)”, som i høj grad er et relevant tema for mit kontor (Økonomikontoret), fordi så mange af os formentlig sidder et helt andet sted inden så længe.

Det var et rigtig dejligt seminar, fordi det var en form for øjenåbner – for i hvert fald mig. De Administrative Servicecentre er her og vi bliver nødt til at spille med, men vi skal gøre det på den rigtige måde! Det er vigtigt, at vi i eget hus får tegnet kortet over vores administrative funktioner sammen med interessenterne til disse funktioner.

Et lille eksempel er, at vi i vores Legalisering modtager kontante penge fra borgere, der henvender sig til os for at få legaliseret diverse dokumenter. Jamen hvor gør vi af de kolde kontanter den dag Udenrigsministeriet ikke længere har en kasse-funktion? Vi kan jo ikke rigtig bede medarbejderne putte dem i lommen til næste dag – men hvordan gør vi så?

Jeg synes i hvert tilfælde, at jeg på disse 1½ døgn har fået et billede af de mange spørgsmål, der skal besvares, før vi kan sige “OK vi er klar, og vi sender 87 mand til ASC”. Jeg tror, at kortlægningen af de mange administrative funktioner, og disses sammenhæng med husets kerneydelser til borgere og virksomheder vil give os et unikt billede af vores egen virksomhed, som vi aldrig før har tegnet.

Vores chef havde også et godt point: Vi er nødt til at sende nogle gode medarbejdere afsted, for ellers sidder der ikke nogle i ASC, der kan levere os den service, vi har brug for. Det skal ikke være, som man set i nogle af de kendte administrative fællesskaber, hvor institutionerne nok sendte det rette antal årsværk, men de beholdt selv hovederne. Vi er nødt til at sende nogle med noget hjerne-power, ellers er projektet på forhånd dømt til at mislykkes, og det går i sidste ende kun ud over os selv.

Personligt har jeg det fortsat sådan, at jeg overhovedet ikke er begejstret, men når det nu ikke “går over”, så må vi spille med på en måde, så det går bedst muligt. Alternativet vil være et dagligt mareridt af ting, der ikke fungerer.

I hovedrapporten er Udenrigsministeriet eksplicit nævnt ni steder, hovedsageligt for så vidt angår IT. Vi er “som udgangpunkt” undtaget for så vidt angår IT på grund af de særlige sikkerhedskrav. Så går man som medarbejder naturligvis i gang med at tolke ordene “som udgangspunkt”. Betyder det “som hovedregel”? eller betyder det, at vi ryger med ved en senere lejlighed? Er jeg en slags IT-medarbejder?

Årh hvor er det irriterende med hele denne usikkerhed. Regeringen har truffet en beslutning – så lad os dog få sat antal, hoveder og navne på, så man kan få et fingerpeg om sin fremtid, og på den baggrund kan træffe sine egne beslutninger. Lad os komme i gang. Jeg ved godt, at det ikke er muligt – men det ville være rart.

Én af de ting, jeg fornemmede flere kolleger fandt positivt, var det forhold, at vi administrative nørder fremover pludselig vil komme til at fremstille institutionens kerneydelser. Vi er vant til at være en form for dødvægt, og at være nogle, der helst skal være meget få af. Pludselig kunne man komme hen et sted, hvor chefen forstod noget om debet/kredit og på forskellen mellem en 32 og en 64 bit server. Det kunne faktisk være helt rart!

Åh, hvor jeg, ih, hvor jeg, uh, hvor jeg vil…

have at det skal blive forår! Og helst nu. Teksten er af Kai Normann Andersen (1933).

Har du bemærket den dejlige dag i dag? Solskin og lunt i solen, der langsomt – men sikkert – får kraft. Ud af mit vindue på kontoret kunne jeg se mennesker, der satte sig op ad muren ovre ved Eigtveds gamle pakhus. De nød det helt tydeligt med ansigtet op i solen, op i lyset.

Vi trænger til D-vitaminer, sol-vitaminer, og jeg er klar. Det er børnene nede på Hvidovre Torv også. Rulleskøjter og skateboards er kommet frem, og jeg slutter mig snart til dem. De må gerne grine ad mig – for ude-længslen trækker nu. Kolleger, der vender hjem fra skiferie taler også først om den… solen. Vi trænger sådan til lys og høje dage.

Uden for mit køkkenvindue er der spæde grønne spirer på træerne og i græsset er der vintergækker og (vist nok) erantis.

Jeg er træt af grå dage, der ikke er vinterdage og ikke er forårsdage, og ikke er noget som helst andet end kedelige! Giv mig knirkende frost eller sommer; jeg hader det der danske daller-daller mellemting. Jeg er på alle måder et enten-eller-menneske.

3. søndag i fasten

Det var yndlingspræsten Inge Hanne Broström i dag. Yes – så kan jeg være med. Og det kan Anders And også!

Anders And blev inddraget, for hvem kender ikke hans kampe med sig selv, når han står og overvejer, om han skal skrælle Rip, Rap og Rups sparebøsser. Og på den anden side er det jo synd, for ungerne har gået så længe med aviser, for at få fyldt noget i grisene. Hun brugte billedet som symbolet på det onde og det gode, der kæmper i os, og som vi vel alle sammen kender? Jeg gør i hvertfald – ikke lige med hensyn til sparebøsser, men med andre emner.

Dagens prædiken byggede blandt andet på en tekst i Anden Mosebog om folket, der havde bygget sig en guldkalv og var begyndt på at tilbede den. Og Johannes Evangeliet (Joh. 8.42-51) om Jøderne, der ikke troede på Jesus, men troede han var en samaritaner, der var besat af en dæmon.

Inge Hanne Broström brugte teksterne til at tale om noget, jeg selv vil oversætte til “friværdi contra livsværdi”.

Er det hele ikke snart gået op i friværdi, samtalekøkkener og udlandsrejser til eksotiske destinationer. Er der plads til næstekærligheden og den gode samtale? Er der plads til ro og fordybelse? Og er der stadig plads til dem, der ikke kan realisere friværdi og omsætte den til samtalekøkkener og udlandsrejser? Jeg synes, hun har ret – denne dans omkring guldkalven har taget overhånd og den er ikke blevet mindre gennem de seneste 7 år!

Dette leder mig videre til en tanke, jeg ofte har haft. “Kan man være kristen uden at være socialist?” Handler kristendommen ikke i vid udstrækning om at dele, om være noget for andre, om ind i mellem at sætte sig selv og sine egne behov til side? Er dette ikke en grel modsætning til hele liberalismen og højrefløjen, hvor det hele handler om at være sin egen lykkes smed, og at opnå goder for sig selv? Personligt har jeg altid været overbevist om, at Jesus var socialist!

Og så noget helt andet: Præsterne læser faktisk med her på bloggen! OK, jeg har hjulpet lidt på vej ved at sende dem et link, men alligevel… Det, synes jeg, er dejligt. Jeg håber, de bliver ved med det – og har lyst til at kommentere ind i mellem.

I dag var fyren med de to børn der. Som sædvanligt tog tøjdyrene spadsereture på kirkebænken og der blev bladret i billedbøger under prædiken. Udenfor kirken kom jeg til at tale med ham, og sagde “Jeg synes, den præst er enormt god”. Han kommenterede det ikke rigtig. Så spurgte jeg ham, hvorfor han kom i kirken – sådan af interesse for, hvorfor andre mennesker mon går i kirke. De er vel næppe alle i gang med et kulturhistorisk projekt. Og så kom det: “Præsten er min kone” – I guder (om man tør sige det) – jeg følte mig ret så tåbelig. Nåh – men når man kun har sagt noget positivt, går det jo endda.

Jeg benyttede anledningen til at præsentere følgende forslag om en aktivitet, som jeg ved, de har i en af kirkerne på Vesterbro: “Diskutér med præsten”. Det kunne bruges som en mulighed for af og til at møde præsten forud for prædikenen og have en dialog med hende, og stille spørgsmål til søndagens tekst. Der kan i sagens natur ikke være dialog, når hun står på prædikestolen i den tæt besatte kirke. I Hvidovre kirke er det i hvert fald en myte, at præsten prædiker i en tom kirke!

Kontakt din systemadministrator

Drop at ringe til TDC, hvis du har et aperiodisk problem med din udgående mailserver.

Jeg hader den der “Kontakt din systemadministrator”, for det er jo mig, og når meddelelsen kommer, er det jo fordi, der er et eller andet problem, jeg ikke kan løse på pc’en – og så kører det ‘lissom’ i ring.

P.t. har jeg det mærkværdige problem, at jeg nogle gange kan sende mail, men oftest ikke kan. Aperiodiske fejl er de værste, for så er det helt umuligt at finde både årsag og løsning.

Nu har det varet mindst to uger, så jeg prøvede TDC her i formiddag. Mage til….

1. Fjern straks din sikkerhedssoftware
2. Slå din firewall fra
3. Jamen når det nogle gange virker, så virker det jo fint.

Hvad kan jeg som kunde bruge det til? Ved de da ikke, at man kan være på nettet ca. 6 min. uden det store sikkerhedspanser, før éns pc er overtaget af fremmede magter, at en firewall er en tvingende nødvendighed (ellers sad den næppe inde i maven på Windows) og at det ikke er godt nok, at det nogle gange virker. Det skal virker hver eneste gang!

Den slags ’support’ kan man som forbruger ikke bruge til noget som helst! Man kan lige så godt lade være med at ringe til dem – og så i gang med Google i stedet.

Og hvordan kan det egentlig være, at det første de altid spørger om er: “Sidder du bag en firewall?” Det gør gud og hver mand altså. OK, det kunne være, fordi de ville hjælpe med at finde ud af at sætte den rigtigt op, men den retning har samtalen nu aldrig taget, det har altid været noget med at slå den fra i stedet.

Herudover er det at sætte en firewall op ikke nogen kunst, for med et godt sikkerhedsprogram gør den det jo helt selv, hvis man bare vælger automatisk (og det gør jeg altid i starten – for dem, der har udviklet den, er helt sikkert meget bedre end mig til den slags).

Det virker som om, dem TDC mener, de kan/vil/skal supportere, er folk med Outlook som post-program og med en mail-adresse der hedder noget med snabelamailtelepunktumdk. Alle os, der er nået en anelse videre, har de ikke meget interesse i at betjene.

Nuvel, jeg forlanger på ingen måde, at de stakkels medarbejdere skal kende alle afkroge af alle programmer – men det ville være god service, at kunne få en drøftelse af, hvad problemet kunne være, hvor man skal kigge, og ikke mindst hvad man skal kigge efter.

Der er jo sådan set ikke så meget at kigge efter, andet end om man nu har tastet kontoens navn rigtigt. Og når det nogle gange virker, kan det jo ikke være problemet.

Det andet her svarer til at gå på værksted med bilen og forklare mekanikeren, at bilen nogle gang går i stå helt umotiveret, hvortil han svarer “Jamen så kører det jo fint”. Det kan man ikke rigtig forestille sig vel?

Øv – jeg hader at blive overlegent behandlet; og jeg kalder det dårlig service. Så snart Fullrate kan levere en ordentlig hastighed på min nye adresse, er jeg tilbage hos dem igen.

Podcast er… fantastisk

En ven spurgte mig forleden “Hvad er det der ‘Podcast‘ egentlig?” Som sædvanlig giver Google svaret, her fundet på “IT-borger”. For mig som inkarneret nørd og P1-lytter er Podcast fantastisk.

Jeg har altid været glad for at høre P1s Dokumentarzonen lørdag kl. 14:00, fordi det er tid til at lære mennesker at kende, men programmet er omstruktureret (en meget anvendt statslig forseelse – øh jeg mente forteelse) og sendes nu midt i arbejdstiden. Det betyder ikke længere noget – for nu jeg kan bare opdatere mine abonnementer til iPod touch, og så høre udsendelserne, når det passer mig.

DRs hjemmeside er fyldt med gratis udsendelser, man kan abonnere på – og iTunes sørger selv for at opdatere dagligt, og at overføre dem til min iPod touch. Nu blev det tid til genhør med Christian Kryger og “Løkkegaards”.
På iTunes Store ligge mange andre spændende gratis podcasts – jeg har fx fundet “Photoshop User TV” – tips til Photoshop på film som podcast. Imponade-effekten udebliver ikke, når man viser lidt af sådan en udsendelse på sin iPod touch til andre.

Jeg er faktisk forbløffet over denne nye verden af gratis tilbud. Havde jeg været 22, var jeg vokset op med alting på MP3 – men jeg er 44, så det er nyt spændende land.

En anden fantastisk opdagelse er lydbøger!

Jeg får ikke rigtig sat mig med en bog mere, m.m. det da er en bog om fx Joomla eller noget andet IT, for det føles så inaktivt. Løsningen er: Lydbøger.

Indspil lydbogen, overfør den til din iPod og hør den til strygetøj eller som godnathistorie! Helt forrygende. Jeg er startet på “Nobels testamente” af Liza Marklund. Af samme forfatter har jeg købt “Livstid”, og undevejs er “Drageløberen”.

At opnå respekt og at nå mål

Gennem en uge har en masse mennesker holdt vinterferie, og der er åbenbart nogle af dem, der har kedet sig bravt.

Der er afbrændt biler og skoler i et større antal formentlig af en række unge mennesker, der gerne vil opnå “respekt”. Personligt er jeg mere end meget i tvivl om, hvorvidt dette er måden at opnå respekt endsige mål.

Hvis man ikke respekterer andre, hvordan kan man så forvente, at de respekterer én selv? Det er sikkert god gammeldags borgerlig moral – men det gør det jo ikke forkert.

Frustrationerne er mærkbare og forståelige, men aktionen er uacceptabel!

• Det er synd for de unge mennesker, der ikke har et job, og dermed ikke har mulighed for at indgå i den daglige trummerum, som vi kalder livet med dets ulidelige lethed.
• Det er synd for dem, der aldrig rigtig har fået lov at være med, fordi arbejdsgiverne ikke løfter deres del af det sociale ansvar.
• Det er synd for dem, der ikke har forældre, der formår at vise vejen og at sætte grænser.
• Det er synd, at der er en generation, der tabes, mens mange ser hændervridende til.

Hvor længe skal det vare, før vi finder ud af at gøre noget?

Jeg elsker min iPod touch…

men jeg hader iTunes og det forhold, at jeg pludselig er bundet op på en helt anden verden med særlige filformater og jeg skal komme efter dig, skal jeg.

Apple har sin egen verden med hensyn til filformater. Hidtil har jeg hørt DR1 netradio på min pc uden problemer med Windows Media Player, men pludselig kan jeg ikke længere finde ud af at høre en eller anden genudsendelse om grønt affald på P1. Jeg har brugt en halv time på at prøve at løse problemet, men det er simpelthen ikke lykkedes.

Jeg er ganske overbevist om, at det skyldes, at jeg nu er en “½-Apple”, altså en bruger af visse Windows-produkter og visse Apple-produkter.

For at få tingene til at fungere har jeg i relation til min iPod indtil videre valgt bare at klikke “Næste” og vælge standardindstillingerne. Men nu kan jeg altså ikke længere høre en banal radioudsendelse uden at Google mig frem til svaret. Derimod er det uproblematisk at høre en podcastet radioudsendelse i iTunes. Den slags bliver jeg hammer-irriteret over. Jeg hader når nogen hugger mine filer og filformater!

iTunes er enormt, sluger den halve pc, så blæseren kører uafladeligt, og er komplet uoverskueligt (for mig). Jeg savner, at jeg kan kopiere min musik på ganske almindelig vis med CTRL A, CTRL C og så sætte ind på destinationen med CTRL V. Næh nej der skal synkroniseres og andre fine ting.

Man skal ikke google ret længe, før man bliver klar over, at mange er ret så trætte af iTunes, og de fleste af de grunde, jeg nævner herover. Derfor er der udviklet alternativer til mange iPods – men da iPod touch er et helt nyt produkt, er der endnu ingen iTunes-alternatier, der understøtter den.

Når der kommer et alternativ til iTunes, som understøtter iPod touch, er jeg den første kunde! Jeg glæder mig til åbne standarder og samarbejde mellem de store på markedet!

Og så lige et par definitioner, hugget fra en signatur på Spywarefris Forum: “Hardware er det du kan sparke til – software er det, du må nøjes med at bande over”. Måske tænkte han på iTunes, da han skrev signaturen?

Men bortset fra det: Jeg er vild med min iPod touch, for den kan alt det, jeg har brug for og mere til endda. Se billeder, hør en af de 1.300 stykker musik, find ud af, hvad klokken er lige nu i Tokyo, slå op på nettet, gå på Google-mail, køb en CD med eet klik osv

En fascinerende ting er den indbyggede GPS kombineret med Google Maps. Et ex: Jeg står på Asiatisk Plads 2 og vil gerne til min bopæl i Hvidovre – taste taste et par adresser eller vælg for den ene lokation “Aktuel lokation” og bed så om at få ruten vist. Så kommer der 13 små kort sammen med en beskrivelse af, hvad man skal gøre “drej til venstre i Havnegade” mv.

Alt dette kræver selvfølgelig, at man befinder sig et sted, hvor man kan få forbindelse til Internettet via Wi-Fi, dvs et trådløst netværk. Den mulighed har jeg på arbejdet, efter jeg har opgivet min MAC-adresse. Det er klart, at der skal en godkendelse og en registrering til, før jeg kan få lov at gå på vores netværk.

Overraskende nok findes der masser og atter masse af ukrypterede trådløse netværk rundt omkring hos private, som man bare kan bruge til at komme på nettet Jeg skule hilse og sige, at det ikke er her hos mig. Men altså man kan stå ude på gaden og kommer på Hansens trådløse netværk, og interesserer man sig for den slags, kan man sikket også gøre noget grimt ved ham og hans pc – fx aflure hans bankkode.

Har du et ikke-sikret trådløst netværk, ved du hermed, hvad du skal bruge denne fredag aften på.

Administrative Servicecentre (ASC)

Mon ikke frokostbordene i de statslige kantiner disse dage er fyldt med samtaler om de administrative servicecentre? Mine meget varierede frokostborde taler i hvert fald om det.

Personligt har jeg det sådan, at det bliver “et åndssvagt år”.

• Der vil gå en masse tid for alle instutioner med at få tilrettelægge den lokale proces, orientere medarbejderne, holde møder, tænke, stå i døre og snakke (og sukke). Jeg er allerede ærgerlig over al den tid; vi kunne have produceret ydelser til vores kunder i stedet!
• På mit lille område sætter jeg ingenting i gang. Jeg havde faktisk planlagt en række udvidelser til UMtid (sådan kalder vi tidsregistreringssystemet mTID i Udenrigsministeriet) som kunne gøre livet lettere for brugerne, men der er ikke grund til at købe nye moduler nu, hvor vi ikke ved, hvad der skal ske.
• Al udvikling af administrative systemer og rutiner må ventes at være sat på stand by i hele staten nu.
• Usikkerheden om “hvad skal der ske med mig?” indfinder sig allerede, og det taler medarbejderne naturligvis om.
• Personligt kan jeg ikke finde ud af, om jeg mon anses for en slags IT-medarbejder eller en slags personalemedarbejder (sidder “logisk” nok i vores økonomiafdeling); skal jeg til Skatteministeriet, Økonomistyrelsen eller kunne jeg ende med at blive siddende på pinden i UM?
• Og øh… hvad retning skal cyklen vende om morgenen? Egentlig er det jo ret ligegyldigt i den store sammenhæng – men “Storkøbenhavn” er et noget vidt begreb. Jeg kommer nu til at savne min udsigt til havnen og Eigtveds smukke gamle pakhus.

Glæder mig nærmest allerede til uvisheden og usikkerheden er ovre – men det er den tidligst lige før sommerferien. Når man ved noget, kan man handle. Lige nu er der kun at se tiden an, og se hvad der sker.

Lidt sjovt er det også: Vi lo til frokost af, at min ældre kollega i virkeligheden er et demografisk problem/en demografisk pukkel. Hun skal have nyt visitkort skal hun.

Må jeg gætte på, at nyhedsbrevet fra Økonomistyrelsen bliver et hit – når det kommer?

Min musik er remedieret

Da jeg begyndte at arbejde med billeder elektronisk, var det som om, billederne blev “aktiveret”. De blev til screensavers, de kom på nettet, de kom ind i mit slægtsforskningsprogram, de blev printet og sat i rammer mv. På alle måder blev de set meget mere end nogen sinde før.

Helt det samme sker nu med min musik; den bliver hørt mere end nogen sinde før - og hold da op, hvor har jeg meget god musik, som jeg helt havde glemt. Denne re-mediering (siger min ven medieforskeren, det hedder) gør noget positivt ved sit objekt og for sit subjekt.

iPod touch kan blande numrene i vild forvirring eller man kan selv sammensætte såkaldte “spillelister”, så man ikke kører træt i 90 minutters Mozart eller lignende. Jeg har mest overført klassisk, new age og stille musik til min iPod.

Jeg hader støj og er helt overrasket over, at jeg kan arbejde til musik. Men tricket er naturligvis, at når jeg selv vælger mine lydindtryk er det ikke støj. Kvaliteten af de små høretelefoner er overraskende god, og med dem i ørerne har jeg det godt i min egen verden. Farvel til kollegernes telefonsamtaler med Moskva, Accra og Dar es Salam.