Stegemüllers vindue mod verden

Vild med nethandel

tirsdag, februar 5, 2008 · 2 Kommentarer

Søndag havde jeg besøg af en ven, der er verdensmester i at sætte ledninger op; Det bliver ufatteligt flot. Han mangler ikke ret mange nu. Talen faldt på nethandel, som vi begge er meget begejstrede for.

NethandelJeg handler glad og gerne på nettet og har gjort det i ca. 5 år, og jeg har aldrig haft en dårlig oplevelse i den anledning. Før var jeg bange for, om nogen huggede koden til mit kort mv.

Det seneste netkøb er den lille iPod Touch, som jeg bestilte torsdag aften og havde i hånden mandag formiddag. Den er nu nok ikke kommet helt fra Californien på de par dage, og Apple har garanteret et europæisk distributionscenter. Det er da en super fin service. Tidligere har jeg købt IT-udstyr, mikrokortlæser og møbler.

For mig at se har nethandlen følgende store fordele:

  • Fortrydelsesret på 14 dage
  • Langt større udvalg ved at sidde hjemme ved skærmen og undersøge markedet (jeg render ikke ind i fem butikker for at købe en printer)
  • Mulighed for at finde det samlet set billigste og bedste produkt i forhold til ens behov (hvad enten det så er kunstigt eller ej)
  • Mulighed for at læse online-anmeldelser inden beslutningen tages
  • Mulighed for at “ringe til en ven” og høre om han tror, det ville være et god køb, om han erfaringer med produktet osv.

Sikker nethandelSamlet synes jeg, der er lang større muligheder for at agere som den oplyste forbruger. Jeg tror, at jeg ved en smule research hjemme ved skærmen kan gøre bedre køb, end jeg kan ved at gå ind i en butik og tale med en sælger, der typisk alligevel ikke ved ret meget om det, han sælger.

Det eneste, jeg ikke kunne finde på at købe på nettet, er kameraer og HI-FI. Kameraet vil jeg mærke i hånden og prøve, og lyden vil jeg høre – ellers er det jo ikke til at vide, om det er, som at være der selv.

Hvad er dine erfaringer med nethandel?

Kategorier: Flytning · Forbruger · Internet · Service · iPod touch
Tagged: , , ,

2 responses so far ↓

  • Gert Larsen // tirsdag, februar 5, 2008 at 20:19 | Svar

    Kære Hanne,

    Det må være en god ven at kende. Kan jeg få telefonnummeret?

    Jeg skal nok dukke op og kigge på de sidste ledninger, og ikke mindst få en sludder i de sorte stole, hvor verdens begivenheder vendes.

    Ses
    Gert.

  • Hanne B. Stegemüller // tirsdag, februar 5, 2008 at 20:40 | Svar

    Kære Gert

    Han er min super-ven!

    Jeg spørger ham lige, om jeg må have lov at udlevere nummeret. Du skal ikke blive overrasket, hvis der konstant er optaget.

    Vi har haft mangt en god samtale i de sorte stole, og du er altid velkommen! Når vi kunne dele de 53 m2 i Vanløse i fem måneder, kan vi dele hvad som helst her.

    Jeg glæder mig til at få de sidste kabler på plads!

    Ønskelisten?

Skriv en kommentar