Der var engang… nå nej, sådan er det 24 nettomåneder endnu, hvor jeg var stolt af det, jeg laver, for jeg synes, jeg gør det godt! Mine kunder har indtil videre heller ikke ytret den store utilfredshed.
Lars Løkke og Anders Fogh er ikke enige; derfor har de besluttet, at sådan skal det ikke være. De har derfor fået den geniale idé, at når LEGO kan finde ud af at lave et Administrativt ServiceCenter (ASC), så kan vi også i staten. Umiddelbart er det jo besnærende!
Der er bare lige det, at vi ikke laver LEGO-klodser!
Vi laver udviklingsbistand (Udenrigsministeriet), passer på Danmarks tal (Danmarks Statistik) beskytter enerettigheder og hjælper opfindere og dem der kan lave et varemærke, en brugsmodel eller et design (Patent- og Varemærkstyrelsen), vi skaber fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder i en stadig mere global verden (Økonomi- og Erhvervsministeriets departement), sender pensioner til danske statsborgere i udlandet (Sikringsstyrelsen), og vi hjælper mennesker til at få en rigtig afgørelse, hvis de er kommet til skade på deres arbejde (Arbejdsskadestyrelsen) – og en million milliard andre ting; her har jeg bare nævnt de steder, jeg selv har været ansat.
OK – fair nok; jeg er en administrativ nørd, og jeg kan hverken lave en patentsag eller sende en pension til Spanien. For 18 år siden kunne jeg lave en arbejdsskadesag, men i dag ville det langt overstige mine evner. Jeg kan under en krise hjælpe en dansker i Libanon – men under normale omstændigheder, aner jeg ikke en brik om det!
Med disse eksempler vil jeg frem til, at vi administrative medarbejdere faktisk gerne vil være tæt på vores kunder samt kende og forstå vores forretning!
En af de allerførste ting jeg lærte om administration fra en topchef fra Finansministeriet, da hun kom ud til os i Arbejdsskadestyrelsen var: “Hanne, du skal altid huske at spørge dem, der laver arbejdet!”. Jeg havde lige kvajet mig med et eller andet – og hun sagde det på en fin måde, men det var rigtigt. Det er 16 år siden, men jeg har taget det med mig.
Hvis vi administrative nørder kommer for langt fra dem, der laver arbejdet (altså kerneydelserne til borgerne), kan vi ikke lave vores job ordentligt. Og vi har altså også en faglig stolthed! Faktisk er der rigtig mange af os, der har kæmpet i rigtig mange år for at få tingene til – ikke bare at fungere – men at være effektive og rationelle. Tror regeringen, at vi er idioter? Jamen i givet fald er der jo tale om markant dårlige ledere i staten, for så burde vi have fyret for længst! Og hvorfor har de så ikke gjort det?
På mit eget felt: Jeg er ret god til at lave finanslov, for jeg har gjort fra 1993 – 2005. Men… når jeg starter i en ny virksomhed, er jeg da nødt til at finde ud af “Hvad laver vi her?” for at kunne lave et fornuftigt forslag til Finanslov (FFL). At jeg var DM i at lave FFL i Sikringsstyrelsen, betyder jo ikke, at jeg også kan lave FFL for Rigshospitalet, for hvad ved jeg om metoden til måling af effekten af kræftplanen? Ergo må jeg lære om institutionen og dens kerneprocesser og kerneydelser!
Ja undskyld. vi kom lidt langt omkring fra patenter til kræft – budskabet er bare: hvordan skal jeg kunne passe mit arbejde fremover i det supra-statslige administrative helvede?, som man kan læse lidt mere om her.
5 responses so far ↓
Kirsten Bune Rasmussen // fredag, februar 8, 2008 at 21:33 |
Kære Hanne
Nu må du sandelig sørge for at din website ligger øverst alle vegne! Jeg har ikke en pind forstand på det du laver, men jeg er 110% overbevist om, at Lars Løkke og Anders Fogh ikke har en pind forstand på , hvad i laver i UM, men tror at de er klogere end Jer. Du lyder super, super dygtig. Ikke noget med at du roser dig selv. Nej, klar og nøgtern som altid, og tillige et arbejdsjern. De er godt tossede. det er ligeson den gang Bertel Haarder troede, at lærerne ikke bestilte noget , så vi skulle tælle og tælle og have U og F og Ø-tid. De skulle godt nok have deres skolepenge retur!
Hilsen
Kirsten
Leif Sepstrup // lørdag, februar 9, 2008 at 06:29 |
Hej.
Som du så rigtig skriver i UM laver i ikke LEGO-klodser.
Problemet er når man sammenligner en servicevirksomhed med en produktionsvirksomhed går det galt. Resultatet hos en produktionsvirksomhed er ene og alene styret af det økonomiske afkast, og her er der en del som ikke taler højt om problemer med udflytning, bla.a adskillelse af styrende og producerende enheder. Når der tales om produktivitet og effektivitet har arbejdsmiljøet stor betydning. Rigtig meget viden tabes på gulvet, når mange erfarne medarbejdere af egen vilje forsvinder ved omlægninger, og netop deres viden er ofte ”virksomhedens” ballast.
Hilsen
Leif
Hanne B. Stegemüller // lørdag, februar 9, 2008 at 06:47 |
Kære Kirsten
Tak for din søde kommentar. Jeg prøver at være saglig og at forholde mig ordentligt til det, der skal ske.
Normalt er jeg på ingen måde modstander af forandringer, faktisk har jeg selv ledet forandringsprocesser i mange af de institutioner, jeg har været ansat – og det ville jeg heller ikke være her, hvis jeg bare kunne begribe, hvordan jeg skal bære mig ad med at passe mit arbejde i fremtiden.
I eksemplet UM: mit mTID, som vi alle sammen (fra ambassadører, via direktør til yngste elev) bruger til at notere vores tid på dagens forskellige arbejdsopgaver, “taler med” vores HR-system. De to systemer udveksler data om fravær, om medarbejdere, om ansættelser og fratrædelser, om ugentlig arbejdstid mv.
Situation 1: Jeg flytter sammen med HR-afdelingen til et eller andet sted i Storkøbenhavn. Derfra vil jeg ikke kunne hjælpe mine brugere, ved at logge ind som dem, for udefra kommer ingen (!) ind på UMs netværk. Vi er helt hysterisk med sikkerhed – og sådan skal det også være!
Situation 2: Jeg forbliver i UM, men HR flytter (og tager deres system med sig). Nu kan de to systemer ikke længere udveksle data, igen fordi ingen (!) nogensinde kommer udefra og ind i vores netværk. Ok jeg kan selvfølgelig tage min lille cykel hver morgen og medbringe data om fravær på en DVD og cykle hen til Pia med den.
Hun kan så give mig en DVD med tilbage indeholdende saldi og stamdata.
Forestil dig fremtiden som en Sim City og se den ovenfra med alle de små statslige administrative medarbejdere cyklende rundt hver morgen
Dette er selvfølgelig groft overdrevet, men tilbage står, at jeg ikke begriber, hvordan jeg skal passe mit arbejde i fremtiden.
../Hanne
Hanne B. Stegemüller // lørdag, februar 9, 2008 at 07:04 |
Hej Leif
Jeg er meget enig med dig i, at der er en stor fare for, at staten mister en masse folk nu. Og mange af os har været med i mange år. Det er meget viden, der risikerer at blive tabt.
Jeg er ikke helt enig med dig i, at statslig produktion ikke kan opgøres på bundlinien. Med tidsregistrering ved vi, hvem der laver hvad og hvorlænge. Så ganger man med timelønnen og så kender man den del af kostprisen.
Faktisk er det noget af det, vi har arbejdet meget med i staten de 16 år, jeg har lavet administration. Produktivitet og produktivitetsforbedringer optager os meget.
../Hanne
Hanne B. Stegemüller // lørdag, februar 9, 2008 at 07:19 |
Jeg fandt lige denne interessante artikel på HKs lyserøde (!) hjemmeside:
Når man læser tabellen med antallet af medarbejdere, der betjenes i den mest effektive/ineffektive institution, må man have for øje, at en lav produktivitet kan være fuldstændig naturlig ting! Hvis man sidder i x-styrelse i y-by, og kun har 50 medarbejdere at lave løn til, ja så er det svært at udbetale løn til mere end 50. Det er klart, at i UM kan min kollega lave løn til 600, for vi har 2.700 medarbejdere.