Så er den her: hovedrapporten om de administrative servicecentre. Den kan læses på Økonomistyrelsens hjemmeside.
Vi har været på kontor-seminar. 1½ dag ude af huset med ét stort overordnet tema: “Administrative Servicecentre (ASC)”, som i høj grad er et relevant tema for mit kontor (Økonomikontoret), fordi så mange af os formentlig sidder et helt andet sted inden så længe.
Det var et rigtig dejligt seminar, fordi det var en form for øjenåbner – for i hvert fald mig. De Administrative Servicecentre er her og vi bliver nødt til at spille med, men vi skal gøre det på den rigtige måde! Det er vigtigt, at vi i eget hus får tegnet kortet over vores administrative funktioner sammen med interessenterne til disse funktioner.
Et lille eksempel er, at vi i vores Legalisering modtager kontante penge fra borgere, der henvender sig til os for at få legaliseret diverse dokumenter. Jamen hvor gør vi af de kolde kontanter den dag Udenrigsministeriet ikke længere har en kasse-funktion? Vi kan jo ikke rigtig bede medarbejderne putte dem i lommen til næste dag – men hvordan gør vi så?
Jeg synes i hvert tilfælde, at jeg på disse 1½ døgn har fået et billede af de mange spørgsmål, der skal besvares, før vi kan sige “OK vi er klar, og vi sender 87 mand til ASC”. Jeg tror, at kortlægningen af de mange administrative funktioner, og disses sammenhæng med husets kerneydelser til borgere og virksomheder vil give os et unikt billede af vores egen virksomhed, som vi aldrig før har tegnet.
Vores chef havde også et godt point: Vi er nødt til at sende nogle gode medarbejdere afsted, for ellers sidder der ikke nogle i ASC, der kan levere os den service, vi har brug for. Det skal ikke være, som man set i nogle af de kendte administrative fællesskaber, hvor institutionerne nok sendte det rette antal årsværk, men de beholdt selv hovederne. Vi er nødt til at sende nogle med noget hjerne-power, ellers er projektet på forhånd dømt til at mislykkes, og det går i sidste ende kun ud over os selv.
Personligt har jeg det fortsat sådan, at jeg overhovedet ikke er begejstret, men når det nu ikke “går over”, så må vi spille med på en måde, så det går bedst muligt. Alternativet vil være et dagligt mareridt af ting, der ikke fungerer.
I hovedrapporten er Udenrigsministeriet eksplicit nævnt ni steder, hovedsageligt for så vidt angår IT. Vi er “som udgangpunkt” undtaget for så vidt angår IT på grund af de særlige sikkerhedskrav. Så går man som medarbejder naturligvis i gang med at tolke ordene “som udgangspunkt”. Betyder det “som hovedregel”? eller betyder det, at vi ryger med ved en senere lejlighed? Er jeg en slags IT-medarbejder?
Årh hvor er det irriterende med hele denne usikkerhed. Regeringen har truffet en beslutning – så lad os dog få sat antal, hoveder og navne på, så man kan få et fingerpeg om sin fremtid, og på den baggrund kan træffe sine egne beslutninger. Lad os komme i gang. Jeg ved godt, at det ikke er muligt – men det ville være rart.
Én af de ting, jeg fornemmede flere kolleger fandt positivt, var det forhold, at vi administrative nørder fremover pludselig vil komme til at fremstille institutionens kerneydelser. Vi er vant til at være en form for dødvægt, og at være nogle, der helst skal være meget få af. Pludselig kunne man komme hen et sted, hvor chefen forstod noget om debet/kredit og på forskellen mellem en 32 og en 64 bit server. Det kunne faktisk være helt rart!
