Der er da vist gået lidt galt med stempelmaskinen her.
Kender du det? Man står i supermarkedet og tænker på, at brødet og mælken er produceret for adskillige dage siden, og er nærmere på sidste salgsdato end på fremstillingsdato.
Men det bageste brød er næsten friskt, og den mælk, som man kun kan nå ved at stå på tæer på kanten af køledisken, er fremstillet i går.
Hvor er det dog irriterende, at man som forbruger skal vende og dreje hver eneste vare, for ikke at få den ældste med hjem – for det er jo den, der står forrest.
Hvorfor skal jeg købe gamle varer, bare fordi de ikke kan finde ud af at disponere ordentligt?
Når man disponerer i et supermarked, opnår man hurtigt erfaring med, hvor meget der bliver solgt på de forskellige ugedage, og så køber man den mængde hjem og ikke mere. Det er ikke så svært – jeg har i øvrigt selv prøvet det i Irma gennem flere år, mens jeg læste. Og gør man det forkert, må det være butikken, der bærer tabet – ikke forbrugeren.
Jeg bruger fx kun mælken til at hælde i kaffen, og derfor skal den være superfrisk på købstidspunktet, for ikke at blive for gammel, inden jeg er færdig med den. Og jeg er træt af altid at skulle bede om at få de friske varer hentet frem og stå at vente på, at det sker.
Og i virkeligheden gider jeg slet ikke argumentere for, hvorfor jeg vil have friske varer! Det burde være en selvfølge. Derudover koster gamle og friske varer i øvrigt det samme – med mindre de gamle er meget gamle.
Endnu et irritationsmoment er, at der på adskillige varegrupper ikke længere er pakke- eller fremstillingdatoer på. Det gælder typisk grøntsagerne. Her er jeg altså som forbruger henvist til selv at vurdere ‘Slattenhedsgraden’ og på den baggrund gætte mig frem til den mindst gamle vare.
Giv mig datoerne tilbage!
