Det er i dag Mariæ bebudelsesdag. Hvor tit har jeg dog ikke kæmpet med disse ord i de gamle kirkebøger; dagen hvor Maria møder englen Gabriel, der fortæller hende, at hun skal være mor til Jesus. Hun stiller sig lidt uforstående, for hun har ikke været sammen med en mand. Gabriel fortæller hende, at den side af sagen fikser helligånden. (Lukas 1,26-38.)
Inge-Hanne Broström talte over “Sikke en mor Jesus havde“. Maria stillede op til det hele, selvom det havde været lettere med en normal søn, og ikke en, der allerede som 12-årig hang ud med de underligste skabninger, og ikke en, der i 30′erne skulle korsfæstes sammen med et par røvere. Gud udvalgte en ugift fattig kvinde til at føde hans søn – det er der en vis signalværdi over. Igen et tegn på (for mig altså), at rigdom og friværdi og samtalekøkkener må vige pladsen for noget større. Det er selvfølgelig ret let at konkludere, når man bor til leje, og derfor ikke har nogen friværdi. Jeg skulle dog mene, at jeg i stedet har masser af livsværdi.
Jeg har overstået min første nadver. Sad længe og tog mig sammen til dette store moment, og nåede med på sidste runde. Vinen havde en fin smag, men oblaten er som et stykke pap. Det er godt, der er noget at skylle efter med. Man må da kunne produktudvikle de oblater!
Når man ikke har gået i søndagsskole og bare er en undrende hedning, er der mange ting at undre sig over i kirken. Præsten har nu af egen fri vilje tilbudt at gennemgå ritualet med mig en dag. Det kom sig vist af, at jeg sidste uge “brokkede” mig lidt over, at de glemte den eneste sang, jeg kunne – nemlig nr. 439. Jeg fik vist nok overbevist hende om, at de virkelig glemte den – men jeg tager stadig meget gerne mod tilbuddet om en ritualgennemgang! Ud fra et akademisk synspunkt vil det nemlig være dejligt at blive klogere på, hvad det er, der foregår og sammenhængen mellem de forskellige elementer.
Sangene: Igen en en dag hvor jeg kun kendte nr. 439.
