En forårsdag på torvet

Jeg er så ufatteligt heldig at bo lige præcis midt på Hvidovre Torv (næsten da). To venner kom forbi, og da vi nu er danskere, må vi ud, så snart det er 9,2 grader C; at man til sidst har forfrysninger i alle underekstremiteter betyder mindre. Der kom et enkelt pænt billede af min kirke og mit torv ud af dagen.

Palmesøndag – Dom. Palmarum

Det er for vildt, det er fantastisk og så er det vanedannende. Havde jeg flere fordomme tilbage mod den danske folkekirke er den sidste rest aflivet i dag!

‘Fred og Palmesøndag’ siger man. Det forstår jeg nu ikke lige, for det er jo dagen, hvor Jesus rider på æsel-føllet ind i Jerusalem næsten lige i armene på sit endeligt. Inge-Hanne Broström et al har gjort det igen. Skabt et påskespil med sognets konfirmander, der fortæller historien om påsken i 11 små billeder/afsnit med rock og rul, sang og teater. De unge mennesker var – bortset fra et – super engagerede og gjorde det virkelig godt. Bravo folks! I vil aldrig komme i tvivl om, hvorfor vi fejrer påske. For første gang i mit liv fatter jeg for alvor, hvad det er vi fejrer – og at det faktisk er en stor fest.

Kirken er så sandelig produktudviklet, siden jeg gik til præst i 1976. Jeg har absolut ingen erindring om, at der foregik noget som helst, der engagerede os for alvor. Pastor Boas i Hårby Kirke på Sydfyn var rar og hyggelig, men det hele var meget traditionelt, og der var i hvert fald ingen teaterstykker.

Hvidovre Kirke har en dramaturg tilknyttet, så det hele er super professionelt tilrettelagt. Der er et pigekor, og der er musikere, som kan deres kram. På mig virker det som om, man virkelig har prøvet at gentænke hele formidlingsopgaven – og man må sige, det er lykkedes.

Igen i dag var det stort set umuligt at få en plads. Klapstolene var sat frem igen, selv om det i virkeligheden ikke er tilladt af brandmyndighederne. Jeg må se at komme lidt før ud ad døren hjemmefra, for jeg vil kunne se, hvad der foregår.

Jeg vovede mig med til kirkekaffe. Det var slet ikke så tosset, men jeg har lige skullet overvinde en eller anden underlig generthed på samme måde som med nadveren.

Mine poster om Kirkelivet i Hvidovre Sogn er åbenbart blevet sådan ½-kendte, for i dag kom et af menighedsrådsmedlemmerne og sagde, at hun genkendte mig fra hjemmesiden. Det er rigtig rart, at det, man skriver og tænker over, kan bruges til noget, og at der er nogle, der har lyst til at læse beretninger fra “en undrende hedning”. Tak fordi I gider komme på besøg her på siden – og husk at kommentarer (også de evt. syrlige) er hjerteligt velkomne.

God Påske!