Sikke en forskel til i fredags! Der var påskeliljer over det hele, flaget på hel, dovent vajende under en sommerblå himmel, lys på alteret og den hvide messehagel fremme. Utroligt hvad “en smule framing” kan gøre ved oplevelsen af en tur i kirken.
Det er påske – Jesus er opstanden. Ret utroligt, når han nu lige er død på korset i fredags. Jeg kan utrolig godt lide Inge-Hanne Brostöm stille sig op og sige “spørg ikke mig, hvordan det kunne lade sig gøre”. Det er vist essensen af det at tro; man ved ikke, om det passer, men man har besluttet sig at tro på det! Jeg ved ikke, hvordan jeg skal det få det til at passe med biologien og naturvidenskaben. Når man er død, er man altså død – og så går man ikke i forvejen til Galilæa. Men hvad så med den apostolske trosbekendelse, som vi tro-ligt fremsiger hver søndag? Der står jo, at vi tror på opstandelsen!
Nå pyt med det… Jeg kan i hvertfald godt lide idéen bag det hele.
Det var en “glad” prædiken; en af dem jeg godt kan lide, en af dem hvor man lige bliver løftet sådan en ca. 5 – 8 centimeter rent mentalt. Inge-Hanne Brostöm tog udgangspunkt i en sætning “Dømt til livet”, som jeg tror, hun har fundet inspiration til her i Kristeligt Dagblad. Normalt vil man jo ikke sige, at vi er dømt til livet, for livet er noget godt. Vi lever livet med visheden, om at det slutter en dag; vi lever det, både når det er dejligt og mindre dejligt. Og nogle gange er det bare for tungt, og man kan tænke, at “det gider jeg altså ikke”. Det kan da siges, at være hårde vilkår, og det kan føles som at være dømt til det.
Min egen erfaring siger mig, at man bliver nødt til at tænke anderledes. At man bliver nødt til at finde sin nysgerrighed frem; nysgerrigheden efter det der venter lige om hjørnet og i morgen. På den måde kan livet være som påskeliljerne og anemonerne, der bare vil frem, selv om jorden er kold. Det er som om, livet bare vil leves, som om stenen vil væltes fra graven som dengang påskemorgen… Det er da et flot budskab – og lige til at blive glad af – trosbekendelse eller ej
Og så forresten: Glædelig påske til mine to læsere!
