Jeg har det lidt som “Uncle Danny”: “Jeg holder af hverdagen!”
Selv om det er dejligt være hjemme, holde fri og lave lige præcis det, man har lyst til, på det tidspunkt af døgnet man har lyst til det, så er det også dejligt at være tilbage på arbejdet.
Der lå jeg ved ikke hvor mange mails fra de senste seks dage, for det er et af grundvilkårene i Udenrigsministeriet. Bare fordi vi har helligdage i København, har de det ikke nødvendigvis i resten af verden. Når vi står op, er de ved at gå i seng i Seuol – Udenrigsministeriet sover aldrig for alvor.
Nå men i gang med stakken og hjælpe de brugere, der har et problem. Kollegerne møder, vi taler lidt om hvad vi hver i sær har lavet, Irma-kaffen er klar og dufter godt på mit kontor. OK halvvejs… de sidder jo derude i verden et sted og venter på et svar, og de skal have god hjælp, skal de.
Sådan former mine hverdage sig typisk – og på en eller anden måde holder jeg af monotonien, det lidt forudsigelige. I mange år havde jeg jobs, hvor jeg hele tiden var på, hvor der stod fem mand på mit kontor og ville “noget”, og hvor jeg var “vigtigere” i organisationen, end jeg er i dag. Dengang var der ingen monotoni eller fourdsigelighed! Der var en årrække, hvor det var sjovt at være med i front, men en dag holdt det op med at være sjovt – og jeg for længe om at finde ud af, at det ikke var sjovt mere.
Skal jeg sammenligne dengang og nu, er jeg ikke tvivl om mit valg! Jeg elsker at arbejde med IT – enten virker skidtet eller også gør det ikke. Problemer er til for at løses – og der er kun én løsning. Anderledes med politik og økonomi, der kan vendes og drejes og snakkes og mødes ihjel. Jeg egner mig ikke til det mere.
Jeg holder af hverdagen, hvor jeg kan gå hjem til tiden, hvor jeg kan have en hobby og glæde mig til vejret bliver så godt, at mit nye vidunder må komme ud at køre. Den må nemlig ikke komme ud i salt og snask – og i Hvidovre ligger der et kilo salt på hvert gadehjørne!
