Der kom et dejligt lille brev i går fra mit sponsorbarn i Togo. Det er skrevet den 26. december. Det er svar på et brev, jeg skrev den 26. november!
Postgangen er lang og tung: sponsoren skriver brevet og sender det. Det går til hovedstaden Lomé i Togo og skal så oversættes til fransk (som jeg desværre ikke selv behersker). Derefter skal det vente på, at en centermedarbejder fra et af Børnefondens centre skal ud til den lille landsby (500 km. fra Lomé), hvor mit sponsorbarn bor. Og så kører hele processen den anden vej igen, inden jeg har svaret.
Pigen kan endnu ikke selv skrive, for hun går kun i 1. klasse, så det er hendes onkel, der har skrevet brevet. Og det er simpelthen så rørende, selv om det er meget kort og faktuelt om, at de har det godt og er glade for støtten. Men mit brev var også kort og faktuelt, for det er faktisk ikke så let at skrive til et menneske, man ikke kender. Men når vi får udvekslet nogle breve, vil der sikkert komme et bedre flow.
Hun har tre søstre og en bror, og så vidt jeg kan se går tre af de fem børn i skole. Det er rigtig godt og vist lidt usædvanligt. Nederst på brevet har hun tegnet en fin lille tegning af et bord med en stor buket blomster på. Et dansk barn på syv år ville tegne væsentligt bedre, men jeg har læst, at det er helt almindeligt og simpelten skyldes, at det ikke er hvert lille barn i Afrika beskåret at have papir og farver, så de kommer meget senere i gang med at lære at tegne. Prøv at tænke på den uretfærdige og ulige fordeling af verdens goder – en æske farver og en blok…
I næste brev vil jeg sende en blok og en æske Filia-farver (hvis de stadig eksisterer). Det bliver hun måske glad for. Som sponsor har man lov at sende så meget, der kan være i en foret A4-kuvert. Det er fint nok, at der er restriktioner på, hvad man må sende, for ellers kunne der hurtigt skabes stor ulighed i en lille landsby. Tænk hvis en sponsor sendte en cykel…
Tanken om en dag at rejse ned og besøge hende og se Togo har bestemt strejfet mig. Det kunne være en stor oplevelse.
5 responses so far ↓
Merete // lørdag, marts 29, 2008 at 13:03 |
Hej Hanne
Jeg bliver også rørt når der kommer brev fra vores “børn”. Hvis du sender farveblyanter, så husk at send en blyantspidser med.
Merete
Hanne B. Stegemüller // lørdag, marts 29, 2008 at 14:07 |
Hej Merete
Den lokale Føtex bød på en flot blok med farvestrålende omslag og lækkert tegnepapir samt farveblyanter i samme “mærke” – og i æsken med farveblyanten var indlagt en blyantspidser. Smart nok.
Jeg håber, hun bliver glad for det.
Indholdet kostede 30 kr. og portoen 72 kr. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det i realiteten havde været mere fornuftigt at sende et ekstraordinær bidrag på 100 kr., nu hvor det er tørketid og maden knap?
../Hanne
Merete // lørdag, marts 29, 2008 at 19:03 |
Hej Hanne
Sådan skal du ikke tænke. Du gør en lille pige glad ved at hun får sin egen blok og sine egne blyanter.
Merete
Hanne B. Stegemüller // lørdag, marts 29, 2008 at 19:12 |
Hej Merete
Du er sød – tak!
Og du har uden tvivl også ret – man kan jo ikke vide, om det er første gang, hun får sine egne tegnesager.
../Hanne
Endnu et lille brev fra Togo « Stegemüllers vindue mod verden // tirsdag, juli 1, 2008 at 18:06 |
[...] center den 16. juni og har taget den lange tur til velstands-Danmark på bare to uger. Sidst sendte jeg en æsker farver og en tegneblok, og nu er det remset op i det nye brev, at hun har modtaget et brev, en tegneblok og en æske [...]