I søndags var det påskedag, ergo må det i dag være 1. søndag efter påske. De havde fået rodet lidt i skiltene ovre i kirken, og havde i stedet hængt det op med “2. Søndag efter påske” – jeg var lige ved at blive forvirret, men måske har de bare allerede forberedt sig godt til næste uge?
Det var i dag provsten Claus Bjerregaard, og teksten var Johannes-evangeliets fortælling om Simon Peter, der tre gange måtte svare Jesus på, om han elskede ham. Simon Peter svarer (naturligvis) bekræftende – men det klinger jo unægteligt lidt hult her kun en uge efter påsken, hvor selv samme Peter tre gange i ypperstepræsternes gård svarer, at han ikke ved, hvem Jesus er. (Joh 21,15-19). Det er i øvrigt den Peter, der menes begravet i Rom, og som i hvert fald har fået bygget sig et eftermæle i form af “Peterskirken” – det vidste jeg simpelthen ikke – så tak for det Claus.
Jeg synes, det er en underlig tekst – og som den utilitarist, jeg åbenbart er, synes jeg heller ikke, jeg kan se, hvad jeg kan bruge den til i mit liv. Det er ved at gå op for mig, at de prædikener jeg synes bedst om, er dem, hvor jeg får “noget” med hjem. Det er dem, hvor præsten formår at binde teksten sammen med nutiden og hverdagen. På den måde bliver teksterne menigsfulde for mig.
Udsmykning: Hvidovre kirke er meget smagfuldt indrettet; enkelt og skandinavisk, lyst og let. Jeg har fundet ud af, at de har haft Havsten Mikkelsen som arkitekt, og det er slet ikke overraskende for mig. Men én ting falder totalt udenfor og er et kæmpemæssigt stilbrud. Det er skiltet uden for kirkemuren. Du kan lige ane det på billedet her. Det skilt ligner simpelthen et af dem, som den lokale shawarma-købmand stiller uden for og så klistrer han sine menukort op dér. Kære menighedsråd – kunne I ikke i budgettet finde lidt penge til et skilt, der passer i stilen? Så kan døgnkiosken på den anden side af gade få jeres nuværende skilt.
Menighedsrådsmøde: Menighedsrådets møder er offentligt tilgængelige, så jeg listede over for at høre på torsdag aften. De er supersøde og imødekommende. Der er (vistnok) 15 + de tre præster. Det har hidtil været antallet af indbyggere i sognet (kommunen?), der bestemmer antallet af medlemmer. Fra og med det kommende menighedsrådsvalg til efteråret er det antallet af folkekirkemedlemmer, der afgør antallet af rådsmedlemmer. Det vil reducere antallet af rådsmedlemmer med tre, da der er mange indbyggere her i sognet (kommunen?), der ikke er medlemmer af folkekirken.
Først troede jeg, man skulle være medlem af et politisk parti, for der var flere af medlemmerne, der præsenterede sig med partifarve. Men der er også noget, der hedder “Kirkelisten”, og jeg gætter på, at det er der dem uden partibog stiller op.
Hold da op, hvor laver et menighedsråd mange ting, som jeg slet ikke var klar over sorterede under dem. Byggesager, økonomi, renter (ti-hi), skal der være to køer til uddeling af altervin, nemlig køen med alkoholholdig, og køen uden alkohol, og er det stigmatiserende for en voksen at stille sig op i den alkoholfrie række, står der så “Antabus” på ryggen af denne voksne osv.
Jeg flirter lidt med tanken om evt. at stille op til menighedsrådet, for det er en måde at få lidt indflydelse. Men jeg er ikke færdig med mine overvejelser endnu.
