Det var så i dag, jeg havde mødet med præsten; og jeg havde glædet mig til det, og prøvet at forberede mig. Hun havde helt tydeligt også forberedt sig – dejligt, og sådan gør vi perfektionister det jo.
Det var “kanon”, og vi har aftalt at mødes igen om to uger, når indtrykkene lige har sat sig – hos mig altså. To timer brugte hun på mig, som bare er en undrende hedning, hvilket jeg forbeholder mig retten til gennem hele kirkeåret 2008. Jeg er imponeret. To spændende timer hvor vi kom rundt om det hele: trosbekendelsen og det moderne menneske, salmevalget, adgangen til “talerstolen”, hvad er en højmesse, kirkens hjemmeside (den er sort!), bloggen, stress og selvmordsforsøg. I sandhed spændende.
I modsætning til min super dejlige ven Gert, har jeg altid været glad for vendingen “Der er mere mellem himmel og jord”, ganske enkelt fordi jeg har det sådan, at vi mennesker er for små og ubetydelige til, at der ikke er “noget større” end os, og at der må være noget mere. Jeg kan slet ikke udholde tanken om, at der ikke er mere end bare os. Jeg tror ikke på rummænd og UFO’er, men jeg tror på, og føler mig tryg ved tanken om, at der er noget større her. Det er totalt uvidenskabeligt, men jeg kan lide tanken, for den gør mig tryg! Om dette “noget” så er Gud og Jesus ved jeg ikke lige endnu. Men jeg finder vel ud af det en dag.
Troen er ikke en eksakt videnskab! Vi er vant til fra videnskaben at få de præcise svar på “hvorfor?” og “hvordan?”. Og hvordan var det så lige hun forklarede resten? Som en anden “Dorte Dum” er det en af de ting, jeg må spørge til igen, om to uger. Logikken var så fin, da hun sagde det, men nu kan jeg ikke finde den igen. (Måske er det bare ikke logisk?). Det der ledte ind til denne samtale var “tror du på opstandelsen?” – og det gør hun naturligvis, for det er jo hele grundlaget. Tror man ikke på opstandelsen, kan man ikke være præst. Den evige trosbekendelse ville ellers klinge noget hult. Det er selv jeg med på.
Salmevalget: Præsten bestemmer selv og prøver at finde noget, der harmonerer med dagens tekst. Jeg må sige, at jeg slog et slag for at overveje mulighederne for flere a’ la nr. 911 – altså nogle flere fra tillægget. Hun var mægtig åben overfor tanken om, at mødes 09:45 for at øve lidt på dagens salmer – det ville dog give mulighed for, at vi kunne være med før vers fem.
Vi fik også en fin snak om nadveren. Det var rigtig dejlig at mærke, at hun virkelig forstod mine mange forudgående overvejelser om at deltage i denne begivenhed.
Vi nåede omkring alle de andre emner også, men disse var de vigtigste – og jeg glæder mig allerede til næste seance.
I går morges trådte jeg godt til i pedalerne for at køre op ad broen, der forbinder Vasbygade med Islands Brygge. Det knagede noget fra bagstaget, men alt virkede normalt – i 100 meter… Pludselig satte baghjulet sig skævt, og cyklen stod stille! Absolut stille. 
