Som barn lærte jeg, at det var OK, at der var noget jeg ikke kunne lide, men det mindste jeg kunne gøre, var dog at smage på det! På samme måde er jeg i gang med at “smage på kristendommen”, og da jeg nu er sådan et kedeligt enten-eller-menneske tager jeg smagsprøverne med alle tilsatte krydderier herunder en 30 dages gratis prøvetur med Kristeligt Dagblad. Indtil videre smager det fremragende og KD er en dejlig avis!
Så en fredelig lørdag eftermiddag med mild sol og 12 grader Celsius sidder jeg med avisen fra i dag (postbuddet har nemlig i dag valgt at levere dagens avis i dag – og tak for det). I 2. sektion har Biskop Jan Lindhardt på side 16 taget ordet i sin magt, og det magter han!
Her er et par citater fra klummen med titlen “Gå bare i stå“:
- Man har samtalekøkkener uden at have så meget at sige hinanden.
- “Far og mor sendes godt nok hjem på forældreorlov, men børnene er ikke hjemme. Vi har jo pasningsgaranti, og det er garanti for, at børnene ikke er hjemme”.
- “Jeg sagde engang i en forsamling, at jeg ikke kunne se noget galt i at gå i stå, hvis man vel at mærke stod et godt sted”
- “Man må ikke være erfaringsramt, for så er man bundet af fortiden. Man skal derimod være forandringsparat. Tit kan det være svært at kende folk, man ikke har set et stykke tid. Ikke blot har de fået nyt job, nyt tøj og nyt hår, men også ny familie og nye meninger og måske endda også nyt navn. Med den nye navnelov kan man komme til at hedde hvad som helst.”
Kære Jan – det er som talt ud af min mund. Jeg er ved at være så gammel og gråsprængt i tindingerne (44 er jeg i skrivende stund), at jeg har noget erfaring, men jeg prøver at tie med den i forsamlinger, for jeg gider ikke fremstå som bundet af fortiden. Og med hensyn til den nye navnelov mener jeg i øvrigt den burde nedlægges. Den gør det jo fuldstændig umuligt at være slægtsforsker om bare 100 år. Hvis jeg kan gøre noget til det, er der altså ingen, der skal komme til at hedde Stegemüller bare sådan uden at være berettiget.
