“… det eneste vi behøver for at blive gode filosoffer, er evnen til at undre os…”
Allerede i 1995 købte jeg på bogmessen “Sofies verden” af norske Jostein Gaarder, men jeg har aldrig fået den læst; citater er hentet fra denne bog.
Jeg må kunne blive en “fremragende” filosof, for jeg elsker at undre mig. Det jeg uden videre kan, keder mig typisk – og sådan har det været hele mit liv; jeg har kedet mig enormt. Jeg kunne læse, skrive og regne, før jeg kom i skole, så en del af skoletiden gik med at kede mig – og huske at holde igen, så der kunne blive mental plads til de øvrige børn. Men sådan er det for mig – og det kan man vænne sig til.
P.t. har jeg min lokale sognepræst, der gider bruge tid på mig, og mit “kulturhistoriske eksperiment” og orker at svare på alle mine mærkelige spørgsmål om Den danske Folkekirke, det “at tro” osv. Hun tager det med et elegant tålmod, hvilket i sig selv er beundringsværdigt. Man kan sige, at hun gider undre sig sammen med mig. Det er godt nok rart!
Jeg har altid regnet med, at hvis man skulle i kirke, var det fordi man havde en anledning: dåb, konfirmation, vielse eller begravelse/bisættelse, for nu at blive i livets og kirkebogens rækkefølge. Det er nyt for mig, at kirken også tilbyder, at man kan tale med præsten, om det man nu sådan går og undrer sig over i livet. Det er da fantastisk!
Den nævnte bog (som jeg aldrig har fået læst) har et spændende af snit med titlen “To kulturkredse”, der både er konkret (om Jesus og Paulus), men også er abstrakt (fra polyteisme til monoteisme), som jeg tilfældigvis faldt over forleden dag. Det satte lige lidt på plads for mig. Men ét er at læse sig til noget, et andet er at samtale om et emne med et andet menneske (det er jo derfor universiteterne tilbyder forelæsninger med dialog), så jeg glæder mig allerede til “møde med præsten 2″ i næste uge. Jeg har forberedt mig – jfr. herunder.
Jeg går og undrer mig over, at mine forældre ikke har “introduceret mig for kirken” – jo vist er jeg både døbt og konfirmeret, men som tidligere skrevet, så fik jeg altså ikke meget ud af konfirmationsforberedelsen. Jeg var ‘på den rigtige side af kvik’, men der var ikke så meget at få. Præsten var utrolig sød, men vi lærte ikke noget. Hvor havde det været dejligt ikke midt i livet at skulle erkende med sig selv, at den verden, vor kulturkreds bygger på, aner jeg ikke en meter om!
Det kunne have været imødegået ved, at min familie ikke kun havde brugt kirken, når den var nødt til det (typisk begravelser og bisættelser), men at man havde opfattet kirken som et sted, der var værd at komme, og at der kunne man godt tage sine børn med! Familiegudstjenesterne var nok ikke opfundet, da jeg var barn for 100 år siden, men måske var der andre tilbud?
Når det er Inge-Hanne Broström, der holder dåb i Hvidovre Kirke, giver hun altid Møllehaves “Børnebiblen” og fortæller forældrene, hvad henholdvis piger og drenge kunne risikere at falde for (krig ctr. kærlighed), at det måske kunne være en idé at læse den med barnet, og at det måske kunne være en idé en gang imellem at gå til en familiegudstjeneste (vist en kortere gudstjeneste – og sikkert på ungernes præmisser) – og så kan man jo tage en omgang spaghetti med kødsovs bagefter, hvis man har lyst. Dette er vist markedsført generelt under titlen “Gud og spaghetti” – hvilket er lige forfladiget nok for mig, men jeg er heller ikke særlig “børnevenlig” (fri mig for en ferie et sted, der beskrives som “børnevenligt”)!
Samlet set er det ved at gå op for mig, at der er “en verden af tilbud” – og man skal i og for sig blot vælge det, der tiltaler én mest.
Møde med præsten 2:
Herunder finder du det, jeg gerne vil drøfte med præsten næste gang, vi skal mødes. Mere dannede mennesker end jeg vil naturligvis kunne grine og sige: “Det ved enhver” – men jeg er ikke “enhver”, så jeg ved det ikke.
- Forskellen på det nye og det gl. testamente?
- Den nye pagt – vi ud-/adskiller os fra jøderne? Hvorfor egentlig?
- Jeg antager, at teologi som sådan er en eksakt videnskab. Hvor holder videnskaben op, og hvor starter troen?
- ’Dorte Dum’ må lige have den med opstandelsen igen… Graven er tom påskemorgen, Jesus er opstanden, men er også gået i forvejen til Galilæa? Men ånden…? jeg er forvirret og det ikke engang på et højere plan.
- Bag i salmebogen er der to trosbekendelser – hvad er forskellen? Kan I selv vælge?
- Jeg var på et tidspunkt til en underlig bisættelse og jeg kunne godt tænke mig at tale med dig om denne oplevelse, samt om hvordan du synes, man bør gøre.
- Et ”overgangsritual”?
- Hvis du kunne bestemme, hvad skulle Den danske Folkekirke så gøre, for at få sit budskab skubbet (yderligere) ud over rampen/prædikestolen?
