Til familiegudstjeneste uden familie

Til “den fulde pakke” i kirken dette kirkeår hører familiegudstjeneste, uanset jeg ingen familie har.

Målgruppen er vist travle børnefamilier, og formen er en kort gudstjeneste på ca. 20 minutter med efterfølgende spagethi med kødsovs. “Gud og spagethi” lyder lidt fladt, men “Familietorsdag” er på den anden side lidt intetsigende.

Inge-Hanne Broström fortalte med dukker om Kristi himmelfart, og hvad disciplene nu gik rundt og tænkte på i de 40 dage fra opstandelsen til himmelfarten. Der var Thomas, der ville se sømhullerne i hænder og fødder, inden han kunne tro på, at det faktisk var Jesus, der var tilstede ved frokosten. Og der var bjerget (det må være hrm… Oliebjerget?), hvorfra Jesus steg op i himlen.

Det var illustreret ved, at han satte sig op på en sky, og det sindrige snoretræk fik ham til at ende oppe under loftet. Heldigvis må man gerne grine i Hvidovre Kirke, for det var lidt af et kunststykke for præsten at få sat Jesus op på skyen, men det gik godt.

Havde jeg været i Thomas’ sandaler, havde jeg formentlig spurgt om det samme. Beviseligheder og vished vil nogle af os have!

Det var super! Jeg elsker formidling, der ikke kun er beregnet for øret, men også er for øjet. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvis den slags gudstjenester også havde været opfundet, da jeg var barn. Så var jeg ikke vokset op med, at kirken var noget kedeligt, som man kun benyttede sig af, når man var nødt til det.
Vore dages kirker (i hvert tilfælde “min”) har et så dejligt og anderledes (ud)syn, og inviterer med åbne arme folk inden for, uanset hvem de er. Det, synes jeg, er herligt.

Den efterfølgende spagethi var rigtig udmærket, men det bedste var nu snakken med præsten. Nogle mennesker er bare så interessante at tale med, at jeg kunne blive ved den halve nat.

På anbefaling har jeg i øvrigt bestilt Jan Lindhardts bog “Katekismus i kristen dom. Børnelærdom for voksne”. Den glæder jeg mig til at kaste mig over – det var undertitlen “Børnelærdom for voksne”, der fængede. Det må da lige være noget for mig.