Stegemüllers vindue mod verden

Den første rigtig forårstur på cyklen er altid noget særligt – og i år var den tifold noget særligt. Min nye lille fartdjævel og jeg skulle på landevejen og vise, hvad vi duede til sammen.

Faktisk skulle vi have haft Claus med, men noget gik galt med koordinationen. Så fartdjævlen og jeg kørte bare selv i det skønne forårsvejr.

Da det er umanerlig kedeligt at starte med at køre til Høje Taastrup, startede vi med at tage toget derud. Den del klarede vi i fin stil.

Vi skulle prøve ruten omkring Sengeløse, Hove, Østrup osv. Da vi lige havde fundet ud af selv Høje Taastrup (mareridt af fremmede stisystemer, hvor man mister orienteringen blandt 214 ensartede boligblokke) og ned forbi Teknologisk Institut samt Patent- og Varemærkestyrelsen, fandt vi let stien mod Sengeløse, og så åbenbarede det skønneste land sig for os. Bakker op og bakker ned, masser af sving og spænding, lugt af ko og aldrig ligeud. Lige noget for os.

I den nye cykelcomputer er der også termometer, og det stod hele tiden på ca. 17 gr. Celsius, og det var stort set vindstille. En finere dag til jomfruturen, kan man næsten ikke ønske sig.

På alle bakkerne var der rig anledning til at bruge de nye gear. Jeg skal lige vænne mig til ikke at sidde og rode nede på overrøret efter skifterne. De sidder jo i bremserne nu. Skiftet er så perfekt, at man ikke forestiller sig det. Klik med højre langfinger ind mod forhjulet, kablet løsnes og man kører ét gear højere. Gør man det samme med venstre langfinger skiftes ned på den lille klinge. Drejer man hele bremsegrebet indad strammer man kablet, så med højre hånd kører man så i højere lavere gear, og med venstre hånd kommer man op på den store klinge.

Rundstrækningen er ca. 28 og da fartdjævlen og jeg var ved at ramme Sengeløse og Høje Taastrup igen, tog vi lidt bestik af vindretningen, ja, ja, mest let fra vest, og vi besluttede at trille hjem til Hvidovre ad stisystemet. Inden vi så os om, havde vi tilbagelagt 47,7 km. med et samlet snit på 22,2 km. i timen på 2:08 2:08:50 timer incl. bykørslen. Det vi var vi ganske tilfredse med ihukommende at dette var den første rigtige tur i år.

Fartdjævlen blev tørret godt af, og kom atter på plads i spisestuen og venter nu med spænding på, at det bliver onsdag, hvor vi skal ud og køre med Heino-holdet.