Heino Holdet (1)

Nu havde jeg jo besluttet at ville ud at køre med Heino Holdet, og jeg havde jo også aftalt med Claus, at vi skulle mødes hos mig kl. 16:40, men øv det små-regnede og jeg havde mindst fem andre undskyldninger, der kunne have holdt mig hjemme.

Men en aftale er en aftale, og afsted kom vi. Det er derfor, man skal have en aftale med nogen.

Og godt det samme! Syv seje søde fyre og så mig sagde hun(den) ud på en fin rundstrækning på ca. 37 km. Ja jeg synes, der var bjerge; jeg var slet ikke klar over, at der var bjerge lige her i umiddelbar nærhed af, hvor jeg bor. Det var ikke mig, der satte tempoet (op)!

Tværtimod måtte jeg lide den “tort” af og til at få et (dejligt og velkomment) skub, og jeg synes, jeg måtte knokle en del af turen.

Men det er godt at få noget udfordring, for nu har jeg i 25 år kørt mit eget gennemsnit på ca. 23,3 næsten uanset hvad, og jeg kan bare ikke forbedre mig alene, og jeg dør for let i bjergene. Det er for nemt at falde tilbage på det gammelkende tråd, når man kører alene.

Søde fyre var de alle sammen i alle aldre – og hyggelige, men vi kører jo også på “hyggeholdet”; det forpligter. Jeg er klar igen næste onsdag, vejr eller ej.

Man kan godt ligge derude og synes, det er lidt surt, når regnen løber ned over de bifokale brilleglas, men når cyklen er tørret af, man har fået et bad og Irma-kaffen damper i koppen, så er det nu rart at se på cykelcomputeren, der fra dør-til-dør viser 47,3 km med 21,6 i gennemsnit og en samlet tid på 2:11:17.

Men nu gider jeg heller ikke se mere cykel i dag, for jeg havde jo på forhånd 22,4 km. i benene til og fra arbejde, og så er vi oppe på 69,7 km. Det er da OK, når kalenderen kun viser den 16. april. Det kan blive en go’ fin sæson kan det.

Inspiration

Jeg har en/én ven, der kan lide denne blog, fordi den har spændvidde; her er alt fra dørgreb til dumsmarte bemærkninger, fra Gud til genealogi og fra tanketomhed til tosserier. Sådan er bloggen skrevet – og sådan er den ment – jfr. “Blog om alt mellem himmel og jord”.

Jeg har altid holdt af bredde – ligesom i “bredde-idræt”; jeg er jo nok selv sådan lidt “skæv” i det, og når man er “skæv” kan man jo ikke samtidig være “smal”.

Jeg har altid holdt af rummeligheden, og har altid tænkt, at dem jeg husker – den dag jeg sidder “på hjemmet” (hvis det da ikke er blevet helt overdrevet med “længst muligt i eget hjem” til den tid) - ikke er karrierredrengene med de lyseblå skjorter og det perfekt tilpassede mørkeblå slips. Næh det er de (andre) “skæve”, som har turdet udfordre sig selv og livet.

Jeg blev så inspireret i går, da jeg fik tilsendt følgende dejlige digt om en “undgænger”

“…så af og til sender jeg et brev til mig selv

om et eller andet jeg skal minde mig om

at livet er en gave f.eks

men glemmer at komme frimærke på

og vil ikke betale strafporto

så brevet går tilbage til afsenderen.

Som sagt er livet en gave

men jeg har aldrig kunnet få mig til

at åbne den rigtigt

bare pillet lidt

det kunne jo være alt muligt

jeg har altid haft mit på det våde”

Forfatteren er (naturligvis fristes man til at sige) Benny Andersen, digtet hedder “På det våde” og manden, der skriver, er en “undgænger”, og er altså sådan en, der bare har pillet lidt ved livet, men ikke sådan rigtig har lukket det op.

På en forårsdag som i dag gælder det bare om ikke at være en “undgænger”, men at leve livet og at leve det helt ud – måske også helt ud i krogene, hvor der kunne være støvsuget lidt mere. Vi har én chance, forestillingen man kunne kalde “16. april 2008″ spilles kun denne ene gang, aldrig mere… det er da helt vanvittigt at tænke på.

Grib dagen, mærk livet og verden, udsæt dig selv for at tage chancen, pak gaven op, dans ud i foråret, mærk glæden og andre mennesker!

For mig er en del af rigdommen ved livet altid den gode samtale. Jeg kan slet ikke komme på noget, der forekommer mig vigtigere end at tale med et andet menneske.

Jeg gider ikke tale om almindeligheder; jeg kan ikke finde ud af det der small-talk, kan ikke tale med “Hr. og Fru Æggemad” (og gider heller ikke), men jeg kan føre samtaler om livet og dets mening, om det der er godt og det der er svært, og om det, der undrer mig. Og så er jeg så heldig at have mennesker omkring mig, der gider være med på legen. Det er herligt. Tak for det!