Store bededag = 4. fredag efter påske

Den lilla messehagel var fremme i dag (farven lilla er symbolet på eftertænksomhed og forberedelse – bodsfarven) og den er rigtig flot.

Også i dag en præst (Lis Ann et eller andet), som jeg ikke havde truffet før, men mit helt umiddelbare indtryk var, at hun var god, og at hende kunne jeg godt lide. Det var jo ikke hendes skyld, at lydanlægget opførte sig mærkeligt. Hvor er det egentlig utroligt (og nogle gange uretfærdigt) så hurtigt man danner sig et indtryk af et andet menneske.

Hun var god, fordi hendes prædiken var ligefrem og umiddelbart forståelig, og endnu engang var det som om den var skrevet lige til mig. Baggrunden var Matthæus evangeliet (Matt 7,7-14) med blandt andet “…bank på, så skal der lukkes op for jer…” og “…og den som banker på, lukkes der op for.” Ja det skal jeg da ellers lige love for! Jeg har sat gang i mit eksperiment, jeg har banket på, og der er blevet lukket op i mere end én forstand. Dørene er åbne på vid gab – og det er bare at vælge ud af buketten.

Jeg hørte hendes prædiken som en udstrakt hånd til os kirkefremmede, der ikke rigtig ved, hvordan “man gør”, når man nu gerne vil “det der med Gud”. Det ærgrer mig, at jeg ikke kan huske mere præcist, hvad hun sagde.

Ind til videre må jeg sige, at jeg har det sådan, at Kirken og selveste Jesus bliver mere og mere nærværende for mig. Det er helt mærkeligt. Selvfølgelig har jeg tænkt på, om jeg bare er let at lokke; kunne jeg også være blevet Moonie på tre måneder, hvis det nu var Moon-bevægelsen, jeg havde besluttet at udforske? Men det føler jeg mig nu ret overbevist om, at jeg ikke kunne. Jeg kan godt lide Den danske Folkekirke for dens bredde og dens åbenhed. Det er vist ting, man ikke finder i sekterne – og i øvrigt er jeg bare bange for alt, hvad der er ortodokst og sekterisk.

Jeg ville gerne kunne kaste mig ud uden faldskærm og sige “jeg er troende”, men det er endnu for tidligt (og i øvrigt næppe tilrådeligt), og der er stadig mange ting, som jeg undrer mig over og har behov for svar på.

Jeg er i gang med Jan Lindhardts “Katekismus i kristendom – børnelærdom for voksne“, som er en rigtig dejlig bog skrevet med en masse underfundig humor. Blandt andet skriver han, at den navnkundige Karen Blixen engang skulle have sagt “Kunne Jesus dog ikke nøjes med at dø for sig selv, behøver han at blande os ind i det!” Det er netop kernen i noget af det jeg går og tænker på: “Har Jesus virkelig gjort alt dette for os. Det er da slet ikke til at rumme”. En dag finde jeg nok et svar. Og mens jeg venter på, det (an)kommer til mig, vil jeg more mig videre med Jan Lindhardt, der i afsnittet “Tro” blandt andet skriver:

” “Tro” har flere betydninger på dansk. Det kan dels betyde at man tror på, at noget er tilfældet. Hvis man spørger folk, om de tror på Gud, så svarer de fleste ja eller nej på et spørgsmål om der er en Gud til. Spørger man dem om de tror på landets statsminister, så svarer de på noget helt andet, nemlig om han i deres øjne er troværdig. At han er til, kan man se hver aften på skærmen. Det var disse to betydninger højskoleforstander Poul Erik Søe fornøjeligt fik sammenblandet i en radioudsendelse, da han glædede sig over at der i følge Gallup nu er flere der tror på opstandelsen end på Poul Nyrup”

Kom så ikke og sig at kristendom er kedeligt og selvhøjtideligt!