4. søndag e. påske = 4. p. Pascha

Igen en dag, hvor to ca. 4-årige via deres indbyrdes samtale fik lov at dominere lydkulissen. Øv – der må gøres noget. Jeg bliver irriteret, når man som værende inde i kirken end ikke kan høre bedeslagene.

At det halve af Hvidovre Torv i nat er brændt af, forhindrede mig ikke i at gå i kirken. Det er heldigvis en ejendom på den anden side af torvet.

Men bortset fra det var det Claus Bjerregaard, der stod for dagens højmesse, og evangeliet han talte over, var Johannes’ (Joh 8,28-36). “… og sandheden skal gøre jer frie”, sagde Jesus til jøderne. Nu mente de nu nok, at de var af Abrahams slægt og derfor aldrig havde været ufrie (tidsmæssigt vi er under den romerske besættelse), og hvordan kunne de så blive frie?

Claus brugte blandt andet teksten til at filosofere lidt over ordet “frihed”. Man kan have frihed til at rejse, hvorhen man vil, frihed til at ytre sig (dog under ansvar for domstolene, jfr. Grundlovens frihedsrettigheder – sagde juristen), frihed til at tegne en vis profet osv. Men det kan også være frihed fra fx misbrug af stoffer eller alkohol. Og så tror jeg egl. nok, at meningen med det efterfølgende var, at man med med Jesus in mente, lettere kunne bevare denne frihed fra.

Men jeg skal være ærligt og sige, at de små støjvoldere tager min koncentration fra det talte ord, for jeg er meget støjfølsom, så hvordan han kom videre i teksten, ved jeg ikke helt.

—

Det er helt sjovt, at det nu er ved at være mig, der kan det der med, hvornår man står op og sidder ned. Det er jo så logisk, når man bare ved det (på samme måde som det er let for Laudrup at lave mål), men for tre måneder siden var det en del af mysteriet. Nu begynder jeg at føle mig lidt på omgangshøjde med, hvad der foregår i kirken. Det er helt rart.

Jeg har fået en gave: “Kristuskransen” – og jeg er meget glad for den. Indtil videre har jeg taget den på som et armbånd, og der bliver den nok en tid. Muslimerne har deres bedesnore, andre trosretninger har en form for perlekæder, som de lader glide gennem fingrene som en form for bøn, men vi har i vores kulturkreds ikke rigtig noget håndgribeligt, der leder vores tanker til troen (sådan tror jeg, man kan udtrykke meningen med den), men svenske Martin Lönnebo besluttede at tage sagen i egen hånd op “opfandt” Kristuskransen.

Hvis du klikker på linket, får du en forklaring på, hvad hver perle betyder. Hvis man prøver et par gange, kan man dem hurtigt udenad, og på et tidspunkt begynder de at give mening (synes jeg).