Stegemüllers vindue mod verden

Jeg havde bare “gode ben” i dag. Gad vide hvor al den energi kom fra? Da jeg kørte hjem fra arbejde, havde jeg ellers følelsen af at have verdens mest elendige ben. Det kan da ikke være den energibar, jeg kværnede, mens jeg ventede på “drengene”? Det må være alle de andre dejlige ting, der sker i mit liv p.t., for på EPO er jeg ikke.

Men altså: vi mødtes kl. 17:00 hos Heino Cykler; vi var kun få gengangere fra sidst - men det er naturligt, for på Heino Holdet melder man til ved at møde op.

Claus var til møde, der trak ud - synd for ham, for det blev en forrygende tur.

Der kom en ny kvinde, og det, syntes jeg, var fint. Hun led de samme kvaler, som jeg led sidst - det var synd. Men hun lavede også mange fejl, og selv om Flemming (tur-lederen) var nede at hjælpe og vejlede flere gange, prøvede hun desværre ikke at rette op på det. Jeg kunne se et par åbenlyse ting:

1. Alt for høje gear (faktisk flere gange det næsthøjeste), og da vi ikke er Bjarne Riis, kan vi simpelthen ikke køre de store gear, og da slet ikke først på sæsonen, og slet ikke som kvinder. De høje gear giver det “malende tråd”, man ofte ser kvinder køre med. Så kommer de til at cykle med ryggen, og det ligner mest af alt en due, der går. Var det nu meningen, man skulle cykle med ryggen, havde pedalerne ikke siddet for enden af benene, og så havde de nok også heddet fx clavidaler (clavicula = nøgleben/kraveben, men pedalis = hørende til fod)
2. Alt for store gear også op ad “bjergene”. Det går altså ikke! Man dør, og det bliver alt for hårdt. Kadencen (antal pedalomdrejninger pr. minut) skal op og ligge omkring de 90-100, for så kan man blive ved, og så ødelægger man i øvrigt heller ikke sine knæ.

Sidst fik jeg et par tips fra Flemming, som jeg virkelig skrev mig bag øret:

1. “Hæng i et baghjul på en fyr med noget volumen. Han giver læ, og du sparer selv på kræfterne.” Og det gjorde jeg så i dag. Som en grib, der har fundet et ådsel, kastede jeg mig over et baghjul og holdt fast 15 cm fra. Det var virkelig en hjælp.
2. “Lad være at lave “magtdemonstrationer” op ad bjergene. Det koster for mange kræfter.” Så jeg holdt mig pænt i et baghjul, uanset jeg altid har lyst til at få et bjerg “overstået” og at komme op på den anden side, og jeg altid har kunnet lave de der kortvarige eksplosioner. Men jeg lærte sidst, at energiforbruget på det er ca 80 pct. ekstra, så jeg skulle ikke nyde noget i dag.

Så alt i alt kom jeg med hjem i fin stil i dag, og jeg har ikke brugt den halve energi. Tak til dig Flemming for de gode råd, og den søde måde, du fik dem afleveret på. Jeg er modtagelig for flere visdomsord skønt jeg har mange års cykling bag mig.

Der er også en stor psykologisk effekt i ikke at føle, at man hele tiden “hænger”, selve det at hænge og knokle bagude kræver på en eller anden måde ekstra energi til det samme arbejde.

Skal jeg summere turen op i tørre tal bliver det til Distance (dør til dør): 47 Km. på 2:04:12 som giver et snit på 22,7. Jeg er tilfreds! Allermest med den langt bedre følelse i dag.

En sidste ting, jeg er glad for ved holdet er, at alle kører med hjelm (det er simpelthen obligatorisk), og vi overholder alle færdelsregler.

“Baghjuls-gribben” står der igen næste onsdag.