Stegemüllers vindue mod verden

Jeg har det, som om jeg er på EPO, på syre, eller på noget andet, for mine ben er vanvittigt gode.

Den vanlige søndagstur blev tilbagelagt med 24,4 km/t. i snit; Det bedste hidtil i år. Det er som en urkraft i mig, som en energi jeg slet ikke forstår og slet ikke kender, og slet ikke ved, hvorfra kommer. Den kraft trækker og skubber på én gang. En anden mulighed er naturligvis, at formen er ved at være i orden - men det er jo knap så poetisk!

Skulle jeg sammenligne ruten og landskabet med et menneske, ville jeg sige, at det er så smukt, at det rummer blidhed, temperament, og skarphed på én gang samt at jeg i dag i blev kærtegnet af den varme sommervind! Det er den slags mennesker, jeg elsker!

“Sikke en oplevelse” ude hos rapsmarkerne og syrenhækkene, der strålede om kap. Måske er jeg bare ved at at være vanvittigt religiøs, men jeg kan ikke lade være med at tænke på en af sognepræst Inge-Hanne Broströms prædikener fra engang i foråret; den startede med “Sikke en mor Jesus havde…”- hvad er det, der sker i naturen? er det “sikke en mor Jesus havde”?

Det var i dag svært at køre om kap med termometret, der hele tiden stod på 27-30 grader. Sikke en pinse = sikke en fest for helligånden! Jeg håber ikke, vi om føje tid (Læs i Juni/Juli) vil gå og sige til hinanden “Ja sommeren 2008 faldt i pinsen” - men skulle det blive sådan, tillader jeg mig at kalde det for “det alternative pinseunder” at jeg på smukkeste vis har set pinsesolen danse på to hjul i dag.

Til forskel fra for et par år siden, så er det sådan, at jeg elsker livet, og at jeg elsker livet i naturen; endnu mere elsker jeg livet i naturen på to hjul. At kroppen så også bliver sådan lidt “lækker go’ ” af den megen motion gør ikke rigtig noget - forfængelighed kan være en fin ting!