3. Søndag e. Trinitatis = Dom. 3 p. Trinit

Dagens tekst var af Lukas (Luk 15,11-32), nemlig historien om den yngste af to sønner, der får arveforskud, drager til udlandet, hvor han horer og spiller pengene op. Da pengene er brugt, ser han ikke anden udvej end at vende hjem til “faderhuset” (altså ikke det med Ruth Evensen nede på Lolland – men hans fars hjem), hvor faderen holder en fest, fordi denne søn vender hjem. Storebror bliver noget irriteret, for har han nu ikke gået dér og passet arbejdet i årevis uden så meget som at have fået en fedekalv som tak.

Jeg har historien i en Møllehave-udgave; Johannes Møllehave har en skøn fortælling om det med at passe svin: “Nu, da han (den yngste søn) ingen penge havde, måtte han klare sig selv og gik derfor hen til en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin. Det var en frygtelig ulykke, fordi svinene er urene dyr for jøderne. I Danmark taler vi om, at et menneske går i hundene og synes, at værre kan det ikke gå et menneske – men jøderne taler om, at et menneske går i svinene – og det var i grunden endnu værre.”

Det er jo en fin lille og “opbyggelig” historie, som man vel også kunne kalde “Long lost, but now found”; næsten som når man finder (i betydningen opdager) en ven, der kunne være en del af en selv.

Niels Chr. Poulsen gennemgik teksten om denne samspilsramte familie, og mere er der vel egentlig ikke at sige om det. Teksten er så nem, at der måske heller ikke er så meget at sige om den.

Salmerne: i dag kendte jeg to (nr. 439 var den ene), så det går fremad. Nu kan jeg grine af, at jeg engang i foråret undrede mig over, at”Agnus dei” var med hver gang; jeg bildte mig ind, at de måske havde en særlig forkærlighed for den ovre på den anden side ad gaden. Sådan kan man jo blive klogere med tiden.

Jeg undrede mig over, at vi ikke i dag skulle sige trosbekendelsen i forbindelse med dåben – det synes jeg da, vi plejer, men jeg husker jo nok forkert, eller også har jeg misforstået højmesseordningen derovre.