Symbol-debat

Hvor er jeg træt af debatten om tørklæder! Debatten er forfejlet, fordi vi lader som om vi taler om tørklæder. Vi taler i realiteten om vores ikke særligt næstekærlige syn på en gruppe mennesker i dette her land.

Det er derfor helt befriende at se forsiden af Kristeligt Dagblad i dag. Overskriften er “Præster i oprør over tørklædeforbud” og artiklen handler om regeringens bebudede forbud mod religiøse symboler i danske retssale. Kastelsprovst Ole Brehm Jensen siger ligefrem: “Jeg synes det er forfærdeligt, hvis kristne dommere ikke må bære et kors. Efter min mening kunne der også godt hænge et kors i retssalen. Det udtrykker barmhjertighed og viser, at vi mennesker ikke afsiger den endelige dom”.

Godt gået Folkekirke! Hjælp med at stoppe hysteriet og bring danskerne tilbage til koncepterne. Hvad er vi for nogle hundehoveder, der føler vores kultur truet af, at der er mennesker, der kan lide at gå med religiøse symboler? Hvis kulturen kan trues af det, så lad falde, hvad ikke kan stå.

En af vores elever i Udenrigsministeriet (UM) er kurder, og jeg havde en spændende samtale med ham i sidste uge, hvor han med stolthed i stemmen fortalte om “sit land”. Jeg spurgte ham, om UM var et OK sted at arbejde, når man har en anden etnisk baggrund end dansk – altså underforstået har vi det verdens-udsyn, vi bør have? Jeg blev rigtig glad, da han fortalte, at han var så glad for at være der, fordi kollegerne opfører sig ordentligt og behandler ham nøjagtig som alle andre mennesker. Jeg blev til gengæld rigtig trist, da han begyndte at fortælle om, hvad han til tider oplevede, når han sad ved kassen i Netto i weekenden. Hvorfor skal en ung mand nedværdiges?

Af og til er det pinligt at være dansker!