I flere år har jeg haft tænkt på at købe en kaffekværn, for kaffen smager simpelthen meget bedre, når den lige er malet. Smagen er mere “ren”, og tanken om at formalingen er sket for minutter siden og ikke for to måneder siden bekommer mig vel.
Forleden faldt jeg så for denne kaffekværn: CaféSelect KMM 30 type 3045 fra Braun. Jeg hader, når køkkenbordet er fyldt op med apparater, men denne her er en fiks lille sag, som ingenting fylder – enhver kvindes drøm.
Den kan male i mange forskellige finheder startende med den fineste espresso og sluttende med den groveste stempelkaffe
400 kroner for daglig nydelse! Det er fundet for de penge.
Update 18. Juni 2008, 00:09: Både Ingrid og Merete har gjort mig opmærksom på, at jeg helt har glemt at skrive om det vigtige ved nymalede bønner (altså kaffe-bønner – ikke dem til Gud) nemlig duften.
Hos dem begge vækker duften af nymalede bønner minder fra langt tilbage i tiden – kaffebønner dufter ganske enkelt af barndom! Selv har jeg ikke kaffebønner i min barndoms duft-rygsæk, men bladhandler “Fru Frederiksens bladkiosk”, hvor mormor købte FamilieJournalen hver mandag. Hos Fru Frederiksen duftede der som en blanding af krydderier og viskelæder.
Måske husker jeg det så tydeligt, fordi mormor altid var large med Anders And & Co.? Hos mormor manglede der aldrig noget – udbud og efterspørgsel var ikke efter de store ting, som børn af i dag ville efterspørge. Men der var tid, kærlighed, rummy-spil og uendeligt mange landsbykirker fra FamilieJournalen, der skulle farves, klippes og “fold nu flig A mod flig B, sæt herefter flig C i den østre ende, og De ender med en landsbykirke” osv. Og når man ikke klippede landsbykirker, kunne man klippe alt muligt andet ud og lave collager… Det var tider dernede på Dalgasvej i Brande med madder med torskerogn fra den blå Amandadåse, og om lørdagen var der “Svend Nicolaisens orkester” i transistoren kl 13:00 efterfulgt af “Køreklar” med Svend E. Christiansen, hvor alle lytterne altid havde et tillægsspørgsmål. Og derefter var der Jørgen Mylius (før “de Mylius”) , og de ville altid have plademærke og -nummer.
Merete og Ingrid – Nu fik I også mig en tur “down Memory Lane” via duften af bønnerne; mange tak for det. Jeg har nydt turen!
