En smuk sommer-lørdag aften til tattoo på Rosenborg!
Jeg er erklæret pacifist og i virkeligheden ikke for forsvar og militær, men havde fået billet til Rosenborg Tattoo lørdag aften fordi min ven Leifs datter og svigersøn står bag det.
Scenen var Livgardens Eksercerplads foran det smukke Rosenborg slot – og jeg må sige, det var en oplevelse langt ud over det sædvanlige. Militær præcision sat til musik og tilsat musik, flotte uniformer og sammenhold. Sammenholdet kom stærkt til udtryk, da nogle af dem, der havde været i Afghanistan kom ind på pladsen, og der fra tårnet på Rosenborg, blev spillet ‘Last post’. Da jeg er sådan et ‘følsomt fjols’ for tiden, stod jeg så mænd da der og gav følelserne frit løb.
Det hele sluttede med alle 800 musikere på scenen og et gigantisk fyrværkeri.
Jeg har prøvet at fange lidt af stemningen på billederne herunder, men jeg skulle have haft både stativ og teleobjektiv med, for at det var blevet rigtig godt… På det næstsidste billede er der vist én, der har tændt millioner af stjerner!
Her er nogle langt bedre billeder end mine: klik her.






2 responses so far ↓
Kim Degn // søndag, juni 29, 2008 at 20:52 |
Hej – du var såmænd ikke den eneste der lod følelserne løbe i takt med de flotte toner… Jeg håber du nød showet – det var ihvertfald sjovt, at være med…. Kim Degn
Hanne B. Stegemüller // søndag, juni 29, 2008 at 22:31 |
Hej Kim
Hvad Søren… hvis du er fra Vejen Garden spillede du jo for mig i går! Tusind tak for det.
Jeg nød det i fulde drag, og syntes det var meget flot.
Bedste hilsner
Hanne