Stegemüllers vindue mod verden

Statistikker

torsdag, juli 3, 2008 · Skriv en kommentar

Lidt filosofi over den selvsupplerende blogosfære

Storm P. skulle efter sigende have sagt/skrevet: “Statistikker er som lygtepæle; gode at læne sig op ad, men lidet oplysende”. De lo pligtskyldigt, når jeg fortalte den i Danmarks Statistik.

De, der har en masse, skal have endnu mere, og de, der ikke har ret meget, skal have endnu mindre. Stærkt omskrevet efter min dårlige hukommelse og ringe viden, men alligevel… Blogosfærens statistikker bliver uhyre let selvsupplerende – for dem der allerede ligger lidt godt på listerne, bliver fremhævet, og så bliver der klikket på deres links, men de andre, som kan være langt bedre både indholdsmæssigt og sprogligt, er der ingen, der lærer at kende.

Med WordPress, der hoster denne blog (og gør det suverænt), følger -blandt meget andet – en række interessante oversigter over, hvad der foregår bag kulisserne. Jeg bringer et par uddrag af et øjebliksbillede:

Most Active (altså mest læste blandt mine egne poster)
Rosenborg Tattoo 2008, 370 views
Nyt job 1. september 2008, 35 views
Jeg elsker min iPod touch…, 32 views

Top Posts from around WordPress.com (mest læste på WordPress)
* Mogens Glistrup er død, 82 år
* Rosenborg Tattoo 2008
* Genial mand, men …

Lidt pudsigt at ligge som nr. 2 lige efter Mogens Glistrups dødsfald… (med Rosenborg Tattoo) på hele det danske WordPress

Hurtigst voksende WordPress.com-blogs.
1. RitzKLaus tro Fobi
2. aabenbart
3. Verden fra min altan
4. Frem med bloggen
5. forskerspiren
6. Stegemüllers vindue mod verden
7. Rasmus’ refleksioner

Sjovt at være blandt de hurtigst voksende… – og jeg er endda kun 1,65 meter høj. Det ender med, at jeg kan nå de øveste hylder i køkkenskabene.

Kategorier: Blogosfæren · Hjemmeside · Internet
Tagged:

Rul godt i Hvidovre

torsdag, juli 3, 2008 · 2 Kommentarer

Rollerblade Crossfire 6.0

Rollerblade Crossfire 6.0

Motion er skønt, og som bekendt godt både for og imod alverdens ting – desværre har en forkølelse hindret mig i hvad som helst denne uge, men på en dag som i dag, med 25 grader i skyggen kl. 18:00, trodsede jeg det hele og tog mine kære rulleskøjter på.

Sikke en tur i aftensolen – på strækningerne med medvind kunne jeg være fortsat så langt som til Sydfyn!

Jeg gengiver rundstrækningen herunder. Ruten kan også bruges af begyndere udi kunsten at løbe på otte hjul. Asfalten er for det meste rigtig fin; kun ca. 300 meter er den decideret ringe, men du kan jo løbe den med én, der er villig til at give et lille skub.

Hvis du (endnu) ikke er så god til at bremse, så vent til trafikken er taget lidt af… men der er ikke så mange kryds, og der er lange lige strækninger uden et eneste vejkryds.

Jeg vil mene, at turen er ca. 8 kilometer, da jeg selv var 3/4 time om den. Men man kan jo tage sig alt den tid det tager, for en del af turen er rigtig skøn i nærmest landlige omgivelser ude omkring Avedørelejren.

Start fra Hvidovre Kirke – Hvidovrevej sydgående – th. ad Brostykkevej – th. ad Byvej op forbi Avedørelejren – th. ad Kettevej – fortsæt lige over hvor Avedøre Havnevej krydser Kettevej – så kommer du til Spurvehøjvej med de 300 meter ‘anstrengende’ asfalt – tv. ad Arnold Nielsens Boulevard (her er selve vejen fantastisk at løbe på, cykelstien acceptabel) – tv. ad Hvidovrevej – returnér til Hvidovre Kirke.

Kategorier: Skating · Sport
Tagged: ,