7. Søndag e. Trinitatis = Dom. 7 p. Trinit.

Hvidovre Kirke

Det er simpelthen historisk: Jeg kunne de fem ud af seks salmer i dag! Rigtig rart at kunne være på det meste.

Det var hårdt at komme gennem første del af gudstjenesten, for dåbsbarnet skreg og skreg og skreg; det ville ingen ende tage. Selv efter dåben, hvor forældrene gik ud i våbenhuset med det, kunne jeg ikke få fred i hovedet, for døren mellem kirkerummet og våbenhuset er ikke lydisoleret. Det ville måske være en idé at sørge for det?

Mette Ladefogeds prædiken over blandt andet Matt. 10,24-31 drejede sig om “frygt ikke…” – om den tryghed det kristne menneske kan tillade sig at leve i, for Gud favner og våger over os, men han overvåger os ikke.

Ofte tænker jeg “hvad nu hvis det er sandt?” Jeg mener, hvad nu hvis det er sandt, at gudsriget findes, at der er et liv efter døden, at vi har en far i himlen, hvad nu hvis det er rigtigt, at Gud er med os, hvad nu hvis alle de der fantastiske ting virkelig er sande? Jeg kan slet ikke rumme det! Alt det kan vi da ikke få med i livet, bare fordi vores forældre har sørget for at få os døbt? Eller skal man bare acceptere at være en del af et mysterium?

Jeg præsenterede tanken for en ven, der ved meget mere om de dele end jeg; hun replicerede “Jeg tænker af og til, hvad nu hvis det ikke er sandt”. Tjah sådan kan man jo vende det, når man er sådan ordentligt troende, og ikke bare er ‘en tvivlende Thomas’.

Kan fx nedenstående legende være sand?

Legenden om fodsporene

Fodspor

Der fortælles om en mand, der var kommet i himlen. Gud tog selv imod ham og talte venligt med ham. I samtalens løb spurgte Gud ham, om han havde lyst til at se tilbage på sit liv. Det havde han.

Det var ligesom en film, der vistes for hans øjne. Han så hele sit liv, både det gode og det onde, både det lyse og det mørke. Men efterhånden var der en bestemt ting, han lagde mærke til: at i alle de lyse og gode dage var der hele tiden to sæt fodspor ved siden af hinanden: hans egne og Guds. I de onde og mørke dage var der dog kun eet sæt fodspor. “Gud, der er noget, jeg må spørge dig om. Når jeg ser de lyse, gode dage, jeg har oplevet, ser jeg hele tiden to sæt fodspor, mine egne og så dine. Du har fulgt mig hele tiden. Men når jeg ser på de onde, mørke dage, jeg har oplevet, da ser jeg kun eet sæt fodspor. Hvordan kan det være? Hvorfor forlod du mig?”

“Menneskebarn”, sagde Gud, “der er noget, du ikke har fattet. I de lyse, gode dage, fulgte jeg dig. Men i de onde, mørke dage, da bar jeg dig!”

Sankt Thomas og virkeligheden:

“Sankt Thomas og virkeligheden” af Jes Nysten ligger stadig på natbordet og det er altså ikke fordi, jeg ikke kan læse, at jeg ikke er færdig med den, men den fortjener at blive læst langsomt, og begrebsapparatet er nyt, så det må gerne “sætte sig” langsomt. På samme måde som man siger, at tro er et personligt anliggende, så vil jeg tilføje, at tro også er en proces at komme igennem frem til, når man ikke har fået det hele ind med modermælken.

På side 100 har han et afsnit om “Gudsbeviser”, om disharmonien mellem tro og fornuft. Han skriver fx: “Det nye Testamentes overbevisningskraft ligger bl.a. i dens fasholdelse af en manglende harmoni mellem tro og fornuft, at der aldrig kan gennemføres et bindende bevis, for hvad ville tro så være?” (min fremhævning.) Det er lige præcis derfor, jeg er vild med den bog. Med udgangspunkt i den tvivlende Thomas tager han al min tvivl, vender og drejer den, og sætter den overbevisende sammen på nye måder – og gør den i sidste ende mindre. Jeg ender vel som troende?

Mail

Gud er på nettet

En kollega fortalte mig følgende, som han havde set i en film: Gud er kommet på nettet og har også fået en e-mail-adresse. Så begyndte alle mennesker selvfølgelig at sende deres bønner til ham på mailen. Gud kunne – forståeligt nok – ikke rigtig overskue alle de ulæste beskeder i sin indbakke, og hvordan skulle han nu også nå at svare på dem alle sammen. En dag fandt han løsningen: han markerede alle mails og svarede på dem alle på én gang. Svaret var “Ja” – ikke andet. Så kiggede han ned på jorden, og alle hoppede og dansede rundt og var kolossalt glade og ellevilde.

Jeg har tjekket min indbakke – den er nu fortsat tom…