11. Søndag e. Trinitatis

Måske “virker” det med Gud bedre, når man er i sine følelsers vold? I hvert fald synes jeg, Niels Chr. Poulsen var bedre i dag, end han plejer.

I dagen tekst (Luk. 7,36-50) er Jesus til middagsselskab hos en af farisæerne. Der spises og drikkes sikkert godt og hvem tropper så op midt i det hele? Ingen ringere end den lokale luder (”en kvinde, som levede i synd i den by”). Hun giver sig i kast med at give ham en ordentlig fodkur, som sikkert er tiltrængt efter mange år i sandaler. Jesus tilgiver hende på stedet, fordi hun har elsket meget og ladet det komme til udtryk, og han siger til hende “Din tro har frelst dig. Gå bort med fred”.

Niels Chr. Poulsen fabulerede lidt over denne histories forhistorie og efterspil; den virker som et underligt intermezzo. Vi dumper lige ned midt i middagsselskabet, men hvad er der gået forud for Jesu møde med kvinden? Har de mødt hinanden tidligere – for er det ikke for mærkeligt bare sådan at komme farende med en alabastkrukke fyldt med olie og give sig til at vaske fremmedes fødder?

Og hvad sker der efterfølgende? Går hun bare videre ud i livet og fortsætter, hvor hun slap? Er hun upåvirket af hændelsen? Er det bare en parentes i hendes liv?

Det får vi desværre ikke noget svar på, så intermezzoet må stå alene. Grundtvig har forsøgt at råde bod på det med salme 151, hvor han siger, at vi alle kan sætte os i kvindens sted (v. 3) – og så er det vel også tilladt selv at digte både prolog og epilog?