Facebook – kan det noget?

Jeg er kommet ind i anno 2008 – jeg er kommet på Facebook!

Det har hidtil været min opfattelse, at Facebook ikke var noget for mig, fordi det var for pjattet, og jeg ville for så vidt hellere skrive en mail eller ringe op. Jeg oprettede en profil i maj 2007 og har ikke siden været på. En tråd på DIS-Danmark fik mig alligevel til at fyre op under min profil og i det hele taget tage dette værktøj i brug.

Jeg er intet mindre end imponeret! Jeg har fået kontakt med mennesker, jeg ikke har fået skrevet en mail til eller ringet til i lang lang tid. En af de fikse features er, at man kan synkronisere sit e-mail-adresse kartotek med Facebooks brugerdatabase. På ingen tid fandt programmet lige ud af, at jeg rent faktisk kender en masse mennesker, der allerede er på Facebook (igen er jeg for langsom) – og jeg har så inviteret dem til at være ‘venner’ med mig.

Dette her kan bruges i relation til slægtsforskning! På mandag i Haslev skal de have lidt om Facebook også og det havde jeg ellers ikke planlagt, men jeg må arbejde videre på mit oplæg, som jeg troede var færdigt. Da jeg altid vil lede – både i Danmark og i udlandet – efter mennesker med samme efternavn som mig selv har jeg simpelthen lavet en gruppe for ‘alle’, der hedder Stegemüller. Jeg er meget spændt på, om det kan medføre nye familierelationer.

Skal jeg alligevel dryppe malurt i bægeret så skulle det være, at applikationen forekommer mig at være lidt rodet; det er simpelthen til tider svært at finde rundt eller bare at finde tilbage til en god funktion, som man da have fat i lige før. Herudover bryder jeg mig ikke om de programmer, man er nødt til at installere på sin pc for at læse visse beskeder. Men der skal ikke herske tvivl om, at værktøjet er genialt.

Der har været sagt og skrevet meget om, at Facebook er ‘farligt’ fordi man lægger oplysninger på nettet og dem kan andre bruge eller misbruge. Ja – naturligvis! Det er klart, at når man lægger noget på den globale fantastiske opslagstavle, som internettet er, så bliver det set af andre mennesker – og øh… det er vel egl. også meningen?

Den banale huskeregel er naturligvis, at man ikke skal lægge noget på nettet, som er hemmeligt eller som man ikke vil dele med andre. I slægtsforskerkredse er der ofte diskussioner og alenlange tråde i fora om, at nogen har taget noget fra andre – jeg har så mænd selv været blandt deltagerne! Det var nemlig før det gik op for mig, at det jeg ikke vil dele ud af, bare må blive hjemme i skuffen.

Er du selv på Facebook? – deltag i den uvidenskabelige undersøgelsen blandt mine læsere.