Stegemüllers vindue mod verden

At danse med livet

søndag, november 2, 2008 · Skriv en kommentar

Lars Jakobsen har en blog, han kalder “At danse med livet” – jeg har altid syntes, det var en smuk sammensætning af ord; måske bare fordi jeg selv holder af de perioder i livet, hvor jeg danser med. Det er sjovt nok også i de perioder mine trofaste læsere spørger bekymret til, hvorfor der ikke sker noget på bloggen… Rolig kære venner – alt er i orden, hovedet er bare fyldt af andre ting.

Denne weekend er en danse-weekend. Ville faktisk have været ind på landsarkivet i går, men “snød” og trak bare dynen tættere omkring mig, da vækkeuret ringede. Det er godt at lægge planer, så ved man, hvad man afviger fra, når man ikke følger dem. Den uplanlagte tid er en gave og i går dukkede der flere gaver op i form af uventede kære gæster. Mennesker i mit liv, som jeg ikke vil eller kan leve uden – der er en egenartet rigdom over at kende dem.

Efter en lang sommer med andre gøremål har jeg fået taget på min slægtsforskning igen; og der er nu noget hyggeligt over at pusle med de døde en lang lørdag aften – men man skal jo nok være grebet af slægtsforsker-sygen for at kunne se det. Sammen med Simon Vind Pedersen er jeg ved at have puslet de fleste af efterkommerne af Christian Jørgensen Wind på plads. Den gamle Wind sad som præst og konsistorialråd i Simmerbølle nede på Langeland.

Det er herligt at arbejde sammen med Simon – for vi gør det så forskelligt. Han er hurtig og kreativ, og så sidder jeg som en anden gammel tante og ser det hele efter i sømmene. Det er nøjagtig som på en arbejdsplads: et team skal rumme alle typer af mennesker for at nå det bedste resultat. Rip-Rap-Rup effekten er farlig! Hvis man kun ansætter nogle, der ligner en selv, bevæger virksomheden sig ikke og projekterne bliver kun halvt så gode, som de kunne være blevet. I tests slår jeg selv markant ud som “afslutter”, og sad jeg ved roret et eller andet sted, ville alt være i skønneste orden, i sirlige rækker, og de fleste kommaer ville være sat -men innovation og udvikling ville være fremmedord.

Det er Allehelgens søndag, og der er særgudstjeneste kl. 15:00 ovre i kirken. Den glæder jeg mig til, for jeg har aldrig været til en sådan. Du hører nærmere…

En middagsgæst i aften og så kan jeg vist ikke forlange mere af en weekend.

Kategorier: Glæde · Kirke · Slægt

0 responses so far ↓

  • There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Skriv en kommentar