Et år efter

Flyttekasser i Vanløse

Den 17. november 2007 var en lørdag!

Den 17. november havde jeg pakket mit grej i min tidligere lejlighed og var parat til at rykke videre til Hvidovre Torv. Jeg hader at flytte, hader den uorden, der opstår i mit liv og i mit følelsesliv, når det kendte og trygge skal skiftes ud med noget uprøvet. Men tanken om 50 pct. mere plads var alligevel så tillokkende efter 18 år på 53 m2 (brutto forstås).

Men efter verdenshistoriens langsomste – og mest velorganiserede – nedpakning, gik det altså alligevel sådan til, at jeg en dag stod med grejet i den nye, fine og friske lejlighed.

Uoverskueligt? Ja mon ikke! Var lige ved at få en nedtur over, at jeg syntes, her var koldt, indtil min ven Leif fortalte at der skam let kunne gå op til en uge, før en afkølet lejlighed havde nået normaltemperaturen. Jeg har det med kulde som med harsk smør – jeg har fået tilstrækkeligt af det som barn. Og hvordan samler man i øvrigt 200 cm høje reoler, når man selv kun er 165 cm høj?

Men som alting andet her i livet, der kan synes uoverskueligt, kom der alligevel skik på sagerne – denne gang med gode venners hjælp. Jeg har formentlig aldrig været så glad for at se hverken Gert eller Leif, da de begge mødte op som handy-man.

Jeg er både kræsen og kritisk – kun det bedste er godt nok, og kan jeg ikke få det bedste, så undværer jeg hellere. Nu er det naturligvis blevet hverdagsagtigt, men jeg glæder mig stadig dagligt over at komme hjem til mit skønne hjem, der er blevet lige som jeg gerne ville have det. Det var strabadserne værd, og nu tænker jeg, at jeg skal bæres ud herfra, og så kan de bare bære mig over på den anden side ad gaden kan de

Udsigten fra en af stuerne - kirken har fået en central plads