Ny igen igen igen

Center for Koncernforvaltning - Logo

Måske er jeg alligevel forandringsparat?

Siden den 1. september 2008 har jeg arbejdet for Miljøministeriet, hvor jeg har driftsansvaret for vores tidsregistreringsapplikation mTID og har 3.000 brugere, som jeg prøver at hjælpe med allehånde store og små problemer med applikationen.

De statslige forandringer med centralisering af det ene og det andet har stor betydning for mit ansvarområde, så jeg er i den lidt pudsige situation, at jeg på 4½ måned har siddet i tre forskellige institutioner på ministerområdet.

Kort- og Matrikelstyrelsen - Logo

Det hele startede i det nu hedengangne Center for Koncernforvaltning (CFK). Da vi lukkede og slukkede midt i november flyttede mTID og jeg hen i Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS), hvor jeg sad til ultimo januar. Nu er jeg så flyttet derhen, hvor jeg synes, jeg hører til – Skov- og Naturstyrelsen, hvorfra vi ikke alene styrer skovene og bøgetræerne, men også medarbejderne på hele ministerområdet. Det gør vi fra ‘Miljøministeriets Personaleadministration’ (MPA).

Skov- og Naturstyrelsen - Logo

Hvis jeg på forhånd havde vidst, at jeg skulle flytte så meget på så kort tid, havde jeg nok været lidt bekymret – for jeg er ikke så meget for forandringer; men jeg må sige, at det er gået over al forventning! Kollegerne er søde, rare og hjælpsomme og kulturen på ministerområdet er resultatorienteret på den gode måde. Jeg har været andre steder, hvor det at være resultatorienteret ofte kom til at betyde, at det var OK at træde på andre. Det tiltaler bestemt ikke mig.

Situationen er selvfølgelig også lidt speciel: Jeg er specialist på et lille bitte område og jeg er den eneste blandt 3.000, der kan tumle mTID på mit niveau. Nogle gange er det fedt at have monopol

Nu mangler jeg kun én flytning nemlig til et nyt lokale. For første gang i mine snart 19 år som bureukrat skal jeg flytte ind i et nyt og nymalet kontor. Min eneste bekymring er, at der nærmest ikke kommer dagslys ind… Nåh – men jeg må sætte mig helt oppe i vindueskarmen. Det er i hvertfald ikke lyset der skal skille os ad.