14 år tilbage…

Om nu alt går vel, har jeg kun 14 år tilbage på arbejdsmarkedet – og godt det samme, for jeg har faktisk ikke rigtig tid…

Der er mindst en million ting, jeg ikke kan, men en af de ting jeg kan er at koncentrere mig helt og fuldt om en opgave. Problemet opstår først, når jeg er i gang med mindst tre opgaver. Lige for tiden er jeg i gang med:

1. at transkribere et skifte fra 1804. Det er skiftet efter Sophia Schiøtt, og det er mindst 10 sider langt og fyldt med grønstribede Olmerdugs Overdyner,
2. at indtaste Nygårds Sedler og i den forbindelse at hjælpe nye indtastere i gang,
3. at installere XAMPP på min pc (en pakke med en Apache-server, scripting-sproget php og en MySQL-database), og
4. en hel del opgaver for menigheds-rodet.

Til tider kan jeg føle mig mere travl i mit private liv end i mit arbejdsliv!

Men lad mig nu dvæle lidt ved XAMPP, for jeg er altså rævestolt af mig selv. Det er lykkedes og det betyder, at jeg kan prøve teste mine websider lokalt på min egen pc uden at skulle delagtiggøre alverden i mine fejl. Alting kan afprøves på den lokale vært = localhost!

På min gamle pc lå der også en XAMPP, men den var installeret af en ven og jeg havde for så vidt ikke interesseret mig for, hvordan det var foregået. Det skulle jo bare virke. På min nye pc har både vennen (= oraklet fra Valby) og jeg haft forsøgt os, men hver gang vi kom til Apache-delen gik det galt. Windows flippede ud og kunne hverken det ene eller det andet. Det er nu mindst et år siden jeg prøvede sidst og der er kommet mange ny opdateringer både til XAMPP og til Windows siden da, og måske er det derfor, det hele bare lykkedes denne gang?

Uanset hvad, så: Vidunderlige XAMPP! I får det til at spile næsten uden videre. Jeg havde lidt problemer med sikkerheden, og jeg kan ikke gennemskue, om det egentlig er så nødvendigt at tænke på det, så længe man kører alting ‘hos sig selv’ men noget søgen på nettet bragte mit til sidst til et link, der kunne afsløre den del af billedet, som min Firefox endsige Safari ikkw ville vise => http://localhost/security/xamppsecurity.php <=  [allowed only for localhost] OK her kunne jeg sætte et root-password dels for dokumenterne i htdocs, dels for phpMyAdmin! Jeg havde læst mindst 100 tutorials, men ingen af dem bød på løsninger, som jeg følte, at jeg ville kunne mestre!

Jeg mangler stadig at finde ud af, om og i givet fald hvordan, mine sider skal køre med Safe mode on eller Safe mode off! Mit foretrukne webhotel Elitehost har safemode on. Defor forestiller jeg mig også at have det lokalt.

Statens IT 2

Der var en interessant e-mail fra Statens IT i mailboksen her til morgen :

Mailen stammer fra en nyhedstjenste alle kan tilmelde sig på deres hjemmeside, så der er ikke noget galt i at videregive den herunder:

“På baggrund af den usikkerhed om etableringen af Statens It, som dagens presseomtale kan have skabt, har Finansministeriet og Skatteministeriet meddelt følgende:

Statens It
Den model for samling og konsolidering af statens administrative It, der er udarbejdet, indebærer højere omkostningerne end forventet. Samtidig er projektet komplekst, og der er betydelige risici forbundet med at gennemføre det. Der er også fortsat usikkerhed om, hvor store gevinster der kan opnås.

Det betyder ikke, at planerne for at konsolidere den statslige administrative it aflyses. Private virksomheder har igen og igen vist, at de kan realisere betydelige gevinster på it-konsolidering. Og alt tyder på, at der også fortsat er et potentiale i staten.

Skatteministeriet og Finansministeriet vil derfor bruge den kommende måneds tid på at revurdere projektet, herunder vurdere om det foreliggende projekt for Statens It kan gennemføres trinvist og ved lavere omkostninger, eller om der er behov for en anden model for konsolideringen af den statslige administrative it. Øvrige ministerier vil blive inddraget i overvejelserne.

Beslutningen om den fremtidige organisering vil blive truffet på baggrund af analysen af de forskellige alternativer. Den allerede etablerede organisation opretholdes i analyseperioden og medvirker ved revurderingen af projektet. “
——-

Og hvad er det så der står – jeg forsøger mig med en fortolkning, der naturligvis hverken er objektiv eller politisk korrekt:

• Afsnit 1: Det bliver dyrere end ventet, det er sværere end ventet, og det er usikkert, hvor stort effektiviseringspotentialet egentlig er.
• Afsnit 2: Men uanset afsnit 1 så vil vi dette her! Det er jo et politisk projekt, og det skal genneføres også selv om det måske slet ikke kan betale sig.
• Afsnit 3: Nu kigger vi på det hele én gang til. Det vi nu har brugt 12 måneder på at nå frem til, kan vi sikkert gøre bedre på 1 måned. “Vi hører, hvad I siger”, så vi spørger lige jer i de andre ministerier en gang til, men det betyder naturligvis ikke, at vi gør, som I siger.
• Afsnit 4: Når der er foreligger en analyse, vil vi træffe en beslutning på baggrund af denne. (Red.: Ja, hvorfor ellers lave en analyse). Alle de medarbejdere vi allerede har ansat, og som løber rundt ude på Rentemestervej i København NV skal være med til at kigge på det hele igen. (Red.: Godt man ikke er ansat i Statens IT.)

Statens IT

Centralisering

Det er fedt at være bureaukrat!

Jeg hørte det ikke selv i morgenradioen, men sædvanligvis velunderrettet kilde ville vide, at meddelelsen om, at Statens IT alligevel ikke bliver til noget, var i Radioavisen allerede kl. 06:00.

Jeg satte mig ikke ned og græd, da jeg hørte det. Faktisk var jeg ikke engang særlig overrasket, og faktisk er jeg bare ondsindet nok til at fryde mig lidt over, at det ser ud som om, vi muligvis på IT-området får lov til at passe vores arbejde lidt endnu. For det er nok en stakket frist.

Det finansministerielle ekspress- og særtog, standser næppe ved alle stationer, og de, der måtte befinde sig på banelegemet, bliver helt sikkert kørt over. “Gå ikke over sporet – der kommer tog!”

Jeg har samlet lidt fra Computerworld i dag:

• 09:32 DR: Lars Løkke dropper Statens IT. Regeringen har ifølge DR valgt at skrinlægge Statens IT.
• 09:50 Finansministeriet trods rygter: Statens It lukker ikke. Statens It er på vægten i disse dage. Finansministeriet afviser en lukning af projektet trods rygter.
• 11:40 Formand: Forløb med Statens It en katastrofe. “Kommunikationen om Statens it er en katastrofe,” mener Pia Brade, formand for it-fagforeningen Samdata, der bliver kimet ned af nervøse it-folk.
• 13:10 Direktør: Statens It forsinkes i to-tre år. Det kommer til at tage to-tre år ekstra at skabe Statens IT. Direktør Jan Cilius Nielsen fastholder, at det nye it-supercenter ikke er på vej i graven, det bliver blot længere tid undervejs.
• 14:22 S hiver Lars Løkke i samråd om Statens It. Socialdemokratiet revser finansministeren for dårlig styring af Statens It.

Gad vide hvad det kan ende med? I aften er der vel en grund til at tænde for TVA

Hvorfor begejstres over en fiasko?

Ganske enkelt fordi vi nu er en række institutioner, der på et andet centraliseringsramt område (løn), har erfaring! Jeg ved ikke, hvad de andre tænker, men jeg kan på mit lille område med tidsregistrering, som har temmelig meget med løn at gøre, oplyse, at vi er i færd med at nedbryde effektive elektroniske arbejdsgange og opfinde nye papirbaserede rutiner. Det er galmandsværk. De Administrative Servicecentre, Økonomiservice Centret og Statens IT er projekter, der af politiske årsager på forhånd er dømt til at blive successer. Men det bliver det aldrig.

Vi kan muligvis efter en række investeringer og en pokkers masse arbejde få det til at fungere igen… naturligvis ikke så effektivt, ikke så smart, ikke så elektronisk og elektrisk – det er derfor, det er fedt at være bureaukrat. Vi må opfinde nogle flere manuelle arbejdsgange, så bliver der flere af min slags, og selv kommer jeg da ikke til at mangle arbejde på denne side af Lars Løkke.

En god ven i konsulent-branchen henledte min opmærksomhed på noget skægt med den terminologi, der anvendes i øjeblikket: ‘Opgavesplit’! Nu har vi (også min gode ven og jeg) i årevis tudet vores kunder og kollegerne ørerne fulde af, at man skal kigge på den samlede proces, der fremstiller varer og tjenesteydelser til kunderne, for derved kunne vi arbejede mere omkostningseffektivt. Nu splitter vi det hele ad igen med opgavesplit!

Nå – men det er jo ikke mit liv, ikke mit hjerteblod, som det var engang. “I’m in it for the money” og jeg skal have financieret min fritid – og der er nok at lave fremover. Det tager nemlig lang tid at splitte det hele ad.

3. Søndag i fasten

En dejligt stille søndag.

I dag var der ingen dåb, ingen store følger eller familier. Åh så skønt med lidt stilhed – for første gang i lang tid kunne man sidde inde i kirken og høre bedeslagene, af hvilke der skal være ni – og fra familietorsdagene har jeg snart fået den barnagtige vane at tælle med (altså bare inde i mit eget hoved, dog ikke på fingrene…). De ni bedeslag er reelt 3 * 3 (tre for Gud, tre for Sønnen og tre for Helligånden), og pludselig er det hele så bekendt. Jeg kan savne den undren, jeg havde for et år siden. Der var noget sjovt over at undre sig og at stille spørgsmål til (ikke ved) det hele. Fra kirkefremmed til kirkevant på ét år – lidt mærkeligt!

Dagens tekst (Lukas 11, 14-28) er virkelig mærkværdig: sådan en af dem jeg ville læse for mig selv og dernæst tænke: “Dette begriber jeg intet af”, for hvem begriber uden videre noget om dæmoner og uddrivelsen af sådanne?

Det må fortolkes og sættes i nutidige rammer, og det er noget af det, jeg virkelig mener, de kan i Hvidovre Kirke, og jeg synes i særlig grad , Inge-Hanne Broström kan det – og det var hende, der var ‘på’ i dag med en prædiken om alt det, der gør livet svært og skønt, surt og fantastisk. Det pokkers liv med alle dets facetter, som gør det så uendeligt besværligt og foruden hvilke, det hele ville være en uendelig række af ensartede (musegrå) dage.

Hun tog dæmonerne ved vingebenet! Ikke så meget de fysiske, der måske kunne ligne fyren her til højre  – men de andre. “Dæmoni er: en uforklarlig truende magt, som synes at have taget magten over et individ”.

“Uforklarlig truende magt…” sagde hun og spandt en ende over de usagte ord. Jeg kører selv videre i sporet og tænker på min egen dæmon. Der er ikke meget samtale over det, når dæmonen tager over, der er ingen, der vil lytte, der er ingen, der har tid, for de er alle beskæftiget med at få det hele til tage sig så godt ud. Det skal være pænt, og det skal for alt i verden se pænt ud – og jeg kender det jo selv; også mit hus skal være “fejet og prydet”.

Jeg er vokset op med, at alt skulle se pænt ud, men alle vidste formentlig, at bag de fire vægge var der knap så pænt. Vi lod som om alting. Det sidste, jeg oplevede med de mennesker, var, at vi lod som om, vi havde styr på det med bisættelser – da der så pludselig manglede en til at bære, bristede glansbilledet? De sidste småstykker med glimmer på blæste vel væk i vinden?

Jeg ved det ikke, og det er egentlig også ligegyldigt, for jeg har gjort min sortie. Sagt med andre ord: Jeg er allergisk overfor at lade som om, og overfor alt det, der ser anderledes ud, end det virkelig er.

De usagte ord giver dæmonerne frit spil – og magtesløsheden står klar til at tage over. Hvor der ikke bliver talt, er der tavst; hvor der er tavst er der tomt. Et gammelt mundheld er “Tale er sølv, men tavshed er guld” – jeg kunne ikke være mere uenig, med mindre der er tale om en lyttesituation. Der må ord på! Samtalen betvinger dæmonerne uanset deres karakter.

Nu er jeg snart kommet i kirken så længe, og har fået en forståelse for nogle af de tekster og forfattere, der knytter sig til kirkelivet som sådan. Genkendelsens glæde er stadig stor, og jeg hoppede da lige en gang, da Inge-Hanne kom med en henvisning til Erling Jepsen og også følgende flotte formulering:

“Giver vi plads til det, der gør livet større – eller det der tager livet ud af livet? Bygger vi katedraler i vort sind og hos vores medmennesker, eller er det knejper, der får pladsen? Er det det gode eller det onde? Er det Gud eller Djævelen?” Sætningen med knejper og katedraler kommer vist fra Bent Falks smukke oversættelse af et digt af Roy Croft fra fra 1600-tallet. For mit eget vedkommende er jeg ikke i tvivl: Jeg vil kun have katedraler, for kun det bedste er godt nok til mig! Hele mit liv er jeg gået efter det bedste – og kan jeg ikke få det bedste, undværer jeg gerne.

Nuvel – dette skulle have været en post om en prædiken, nu blev det en post til og om mig selv. Men set fra mit synspunkt er en prædiken netop rigtig god og dejlig, når den er katalysator for egen refleksion.

Italiensk brød

Det klistrer ikke – på hænderne!

Hvis man nu bare hader at få dej på fingrene, men alligevel gerne vil bage ordentligt og fyldigt brød med smag og de rette lufthuller de rette steder!

Her er noget brød, der smager, har fylde og er lavet på ingen tid. Det er dog brød for os, der er gode til at planlægge. For skal man have brød med på arbejde fredag morgen, skal man i gang onsdag aften (med mindre man ønsker at stå meget tidligt op fredag morgen) – men kollegerne bliver så glade…

Italiensk brød
3/4 l. lunkent vand
1 dl. yoghurt/A-38/Acido el. lign.
Gær – ca. 1/4 pk. eller noget der svarer til en terning i størrelsen
2 spskf. salt
2 spskf.  god olivenolie
1 kg pizza-mel eller “00 mel”
Noget hvedemel. En mængde der gør, at dejen synes at “hænge sammen”. Det er lidt svært at vide, hvor meget. Man skal prøve sig lidt frem. Den første gang kom jeg selv for lidt i – det blev ‘noget af et fladbrød’, men smagen var helt OK, og bagetiden passede også.

Røres gerne sammen i røremaskinen.

Hæver min. 18 timer – bemærk ikke i køleskabet, men bare i alm. stuetemperatur.

Lav to brød (det er ikke den slags, man kan forme/rulle). Lad dem efterhæve 1 time. “Sættes” på  bageplade med bagepapir.

Pensles med vand.

Sæt i 250 grader varm ovn i 15 min. Dæmp varmen til 225 grader og bag videre i 15 min. Det er OK, at varmen ikke når ned på de 225 grader undervejs.

Jeg tror, man skal prøve det nogle gange, før det bliver perfekt. Men mine kolleger var altså ret begejstrede allerede ved mit 1. forsøg.

1. søndag i fasten

Sogneindsamling 2009

Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp.

Den 1. søndag i fasten samler alle sogne i Danmark ind til Folkekirkens Nødhjælp, og det gør vi selvfølgelig også hos os i Hvidovre sogn.

Jeg har aldrig deltaget i nogen form for indsamling før, for jeg synes, der er noget næsten grænseoverskridende ved at gå fra dør til dør med en indsamlingsbøsse i hånden og bede om penge hos mennesker, jeg ikke kender. Men selvfølgelig skulle jeg være med – og så måtte jeg bare se at overskride de nødvendige grænser!

Formålet med indsamlingen er bekæmpelse af sult – og vi kom da også lige ved frokosttid… Jeg var lidt spændt på, hvordan vi ville blive modtaget, og om beboerne overhovedet havde lyst til at give et bidrag, og om finanskrisen havde indvirkning på det samlede resultat. Det havde den!

For ikke så længe læste jeg en artikel i Kristeligt Dagblad om, at når krisen kradser falder bidragene til velgørende organisationer – for lidt længere siden læste jeg i en anden avis, at det er godt for de velgørende organisationer, når krisen kradser. Sidstnævnte argumenterede med, at hvis man selv føler sig udsat, er man mere tilbøjelig til at kunne forstå andres situation, og så kommer man lidt lettere til lommerne. Med disse to artikler var det lidt spændende at komme ud og se på sagerne i Hvidovre.

Langt de fleste mennesker, vi ringede på hos, var søde, venlige og gavmilde! På et par timer hjembragte Inge-Hanne Broström og jeg 1.802 kr. Samlet set havde vi med 72 indsamlere (heraf rigtig mange konfirmander) det bedste indsamlingsresultat i Hvidovre sogn i fem år – 45.933 kr. Det svarer til, at hver husstand i sognet har doneret 8,96 kr.. Resultatet er hele 37,3 pct. bedre end i 2004 og 24,3 pct. bedre end sidste år. Jeg tror på den sidstnævnte avisartikel!

Nuvel man må også sige, at det er rigtig svært at sidde i Danmark og sige “Nej jeg kan desværre ikke give en 20′er til kampen mod sult” – for det kan alle mennesker! Der kan være mange grunde til, at man ikke ønsker at bidrage, og det er man selvfølgelig i sine gode ret til.

År	Beløb i kr.	Index
2004	33.444	100,0
2005	43.000	128,6
2006	40.000	119,6
2007	41.275	123,4
2008	36.950	110,5
2009	45.933	137,3

Dagen var rigtig godt organiseret af vores indsamlingsleder og de frivillige. Der var en bid brød, inden vi gik af sted og der var kaffe og kage ved hjemkomsten! Irene kunne være blevet en god jyde – for om nu ikke hun havde fået flere af områdets butikker til at donere noget af maden? På den måde lykkedes det hende og Rita at bespise minimum 72 mennesker for 786 kr. Det er simpelthen flot!