Stegemüllers vindue mod verden

Statens IT

tirsdag, marts 17, 2009 · 2 Kommentarer

Centralisering

Centralisering

Det er fedt at være bureaukrat!

Jeg hørte det ikke selv i morgenradioen, men sædvanligvis velunderrettet kilde ville vide, at meddelelsen om, at Statens IT alligevel ikke bliver til noget, var i Radioavisen allerede kl. 06:00.

Jeg satte mig ikke ned og græd, da jeg hørte det. Faktisk var jeg ikke engang særlig overrasket, og faktisk er jeg bare ondsindet nok til at fryde mig lidt over, at det ser ud som om, vi muligvis på IT-området får lov til at passe vores arbejde lidt endnu. For det er nok en stakket frist.

EksprestogDet finansministerielle ekspress- og særtog, standser næppe ved alle stationer, og de, der måtte befinde sig på banelegemet, bliver helt sikkert kørt over. “Gå ikke over sporet – der kommer tog!”

Jeg har samlet lidt fra Computerworld i dag:

  • 09:32 DR: Lars Løkke dropper Statens IT. Regeringen har ifølge DR valgt at skrinlægge Statens IT.
  • 09:50 Finansministeriet trods rygter: Statens It lukker ikke. Statens It er på vægten i disse dage. Finansministeriet afviser en lukning af projektet trods rygter.
  • 11:40 Formand: Forløb med Statens It en katastrofe. “Kommunikationen om Statens it er en katastrofe,” mener Pia Brade, formand for it-fagforeningen Samdata, der bliver kimet ned af nervøse it-folk.
  • 13:10 Direktør: Statens It forsinkes i to-tre år. Det kommer til at tage to-tre år ekstra at skabe Statens IT. Direktør Jan Cilius Nielsen fastholder, at det nye it-supercenter ikke er på vej i graven, det bliver blot længere tid undervejs.
  • 14:22 S hiver Lars Løkke i samråd om Statens It. Socialdemokratiet revser finansministeren for dårlig styring af Statens It.

Gad vide hvad det kan ende med? I aften er der vel en grund til at tænde for TVA 8)

Tilbage til bunkerne af papirHvorfor begejstres over en fiasko?

Ganske enkelt fordi vi nu er en række institutioner, der på et andet centraliseringsramt område (løn), har erfaring! Jeg ved ikke, hvad de andre tænker, men jeg kan på mit lille område med tidsregistrering, som har temmelig meget med løn at gøre, oplyse, at vi er i færd med at nedbryde effektive elektroniske arbejdsgange og opfinde nye papirbaserede rutiner. Det er galmandsværk. De Administrative Servicecentre, Økonomiservice Centret og Statens IT er projekter, der af politiske årsager på forhånd er dømt til at blive successer. Men det bliver det aldrig.

Vi kan muligvis efter en række investeringer og en pokkers masse arbejde få det til at fungere igen… naturligvis ikke så effektivt, ikke så smart, ikke så elektronisk og elektrisk – det er derfor, det er fedt at være bureaukrat. Vi må opfinde nogle flere manuelle arbejdsgange, så bliver der flere af min slags, og selv kommer jeg da ikke til at mangle arbejde på denne side af Lars Løkke.

En god ven i konsulent-branchen henledte min opmærksomhed på noget skægt med den terminologi, der anvendes i øjeblikket: ‘Opgavesplit’! Nu har vi (også min gode ven og jeg) i årevis tudet vores kunder og kollegerne ørerne fulde af, at man skal kigge på den samlede proces, der fremstiller varer og tjenesteydelser til kunderne, for derved kunne vi arbejede mere omkostningseffektivt. Nu splitter vi det hele ad igen med opgavesplit!

Nå – men det er jo ikke mit liv, ikke mit hjerteblod, som det var engang. “I’m in it for the money” og jeg skal have financieret min fritid – og der er nok at lave fremover. Det tager nemlig lang tid at splitte det hele ad.

Kategorier: Administrative Servicecentre (ASC) · Fremtid · Job · Medier · Samfundsforhold · Økonomiservicecenteret (ØSC)
Tagged: , ,

2 kommentarer so far ↓

  • Anna Balslev // onsdag, marts 18, 2009 at 00:02 | Svar

    Kære Hanne,
    Jeg læste det i morges på tekst TV, og da jeg normalt ikke blander mig på din blog, ville jeg have skrevet til dig på anden vis. Men nu forholder det sig så fantastisk, at jeg har enormt travl som pensionist-elev! Hvad du skriver er lige i øjet, og meget lig det jeg hører fra vores fælles tidligere arbejdsplads. Da jeg nu ikke er i det længere for pengenes skyld, så syntes jeg, at de gør det for mine penge! Kærlig hilsen Anna

  • Stegemüller // onsdag, marts 18, 2009 at 06:50 | Svar

    Kære Anna

    Du er altid meget velkommen på min blog. Bloggere sætter meget stor pris på kommentarer. Det glæder mig, at du kan lide denne post.

    På fredag holder jeg workshop med leverandøren af mTID, hvor vi skal forsøge at planlægge, hvordan vi håndterer alle de opgaver på løn-/personaleområdet, der kommer tilbage til os fra ØSC. Du ved, de har fået alle ressourcerne, nu får vi ca. 1/3 af opgaverne tilbage. Og vi skal bare være klar 01-06-2009. Det er da en smal sag :-)

    Nyd dit pensionistliv endnu mere i fulde drag!

    Kh.
    Hanne

Skriv en kommentar