Ude med Heinoholdet

Focus Cayo

Hyggetur? Hyggehold?

Heino-holdet kørte årets første tur i dag, og jeg var med, og nu sidder jeg her – lidt mere død end levende, hvilket selvfølgelig passer meget godt ind i påskefortællingen…

“Spørg ikke mig, hvordan det foregik” eller hvor vi var henne, men jeg mener bestemt at have set skilte med Risby, Ledøje, Smørum, Hove og Nybølle! Turleder Flemming fra Heino Cykler er skrap til at finde ruter uden ret meget trafik og med aftensolen lige i snuden. Computeren oplyser om turen (fra dør til dør): 47,8 km, 2:00:19, og et gennemsnit på 23,8 km/t.

Vi var kun tre i alt, formentlig fordi det halve Danmark er i sommerhus eller har forlagt påskeferien til andre residenser – og det irriterer mig til døde enten 1) at jeg ikke er lige så stærk som fyrene eller 2) at der ikke er flere kvinder, der kører seriøst på cykel for gennemsnitsfarten bliver simpelthen for høj – men når jeg nu er færdig med at brokke mig, så skal det siges, at det også har en masse positive sider:

1. Jeg bliver vækket fra min sædvanlige gennemsnitshastighed, og det er den eneste måde at blive bedre på
2. Der er nogen at følges med, og et forpligtende fællesskab, der gør, at jeg kommer afsted
3. Fyrene er søde – grænsende til det omsorgsfulde
4. Vi taler om løst og fast – til tider også noget, der er ret så fast = ret indholdsrigt! Jeg må dog sige, at jeg selv i dag primært bidrog med enstavelsesord!
5. Der er en glæde over at komme hjem og føle sig brugt rent fysisk. Mentalt sker det hver dag – men jeg tror, det er sundt at bruge de kropslige batterier helt op en gang imellem.
6. Hvis jeg kører med her hver onsdag, kommer jeg legende let gennem ‘”Tøserunden” (irriterende navn) den 6. juni.

Jeg har de bedste intentioner om i år at komme hver eneste onsdag. Det havde jeg sådan set også sidste år, men så skete der så meget andet, som forstyrrede mit ellers så scedulerede liv; og der er stunder i livet, hvor man må forstå at prioritere – og ikke mindst at omprioritere